En 15-årig pige blev natten til mandag så rasende på sin 30-årige storesøster, at hun greb en kniv og angreb hende med den.

Det fortæller vagtchef for Nordjyllands Politi Jan Stagsted til bt.dk.

- Hun har stukket sin søster, som har fået snitsår i armen og i panden. Og så har hun fået et dybt kødsår på sin ene hånd, fortæller Jan Stagsted.

Opgøret mellem de to søstre fandt sted omkring klokken tre natten til mandag på et asylcenter på Jyllandsgade i Skørping. Søstrene er af somalisk herkomst, og politiet afventer derfor en tolk, der kan hjælpe med afhøringen af dem for at finde årsagen til raseri-angrebet. 

- Vi har anholdt den 15-årige pige, og nu skal vi have kontaktet de sociale myndigheder, siger Jan Stagsted.