En bare 15-årig dreng fra Odense kan nu se frem til at tilbringe de næste to år og ni måneder i fængslet efter at have overfaldet tilfældige kvinder og voldtaget en af dem på en sti i Vollsmose.

Det slog retten i Odense fast torsdag eftermiddag.

De vanvittige handlinger blev begået tilbage i 2012 i tre forskellige weekender i December.

Anklageren Jacob Thaarup udtalte sig efterfølgende til Fyns Politi.

- Det er ikke hverdagskost, at en 15-årig idømmes så lang en straf. Omvendt er der tale om mange forhold, og når en helt tilfældig kvinde udsættes for en grov voldtægt på en sti om aftenen af en vildfremmed, må straffen nødvendigvis afspejle dette. De involverede kvinder sidder i dag alle tilbage med ar på krop og sjæl, og det er derfor kun rimeligt, at den unge mand får en betydelig og mærkbar straf, siger han.

Den 15-årige dreng blev allerede fængslet i et grundlovsforhør tilbage i december 2013, og nu kan han altså se frem til lidt mere tid i brummen.