En 15-årig dreng er blevet politianmeldt, efter han søndag aften hev dynen af en 18-årig kvinde, der lå i sin seng på Bygholm Landbrugsskole i Horsens, hvor begge går, tog billeder af kvindens bare overkrop og lagde dem på Facebook.

Den 18-årige kvinde, der ifølge LokalAvisen kommer fra Horsens, skulle omkring klokken 23.00 søndag aften have ligget i sin seng på Bygholm Lundbrugsskole i Horsens.

Her kom den 15-årige dreng ind, løftede dynen op og tog billeder af den 18-årige kvindes bryster. Og herefter lagde han billederne på Facebook.

Det bekræfter vicepolitiinspektør fra Horsens Lokalpoliti overfor BT.

»Vi ved hvem den 15-årige dreng er. Og ham skal vi have en lille snak med,« siger Peter Thaysen.

Politiet skal nu have undersøgt sagen yderligere. Men det ligger fast, at den 15-årige er blevet politianmeldt, efter han lagde billederne på Facebook. Der kan nemlig være tale om blufærdighedskrænkelse. Det fortæller Peter Thaysen.

»Der kom en anmeldelse på sagen. Og nu ser vi nærmere på, om der er tale om blufærdighedskrænkelse,« forklarer Peter Thaysen, der dog ikke kan sige noget om, om det er den 18-årige kvinde selv, der har anmeldt optrinnet.

Både den 15-årige dreng og den 18-årige kvinde er elever på Bygholm Landbrugsskole.

En 15-årig mand er blevet politianmeldt for blufærdighedskrænkelse, efter han lagde billeder af en medstuderendes bryster på Facebook.
En 15-årig mand er blevet politianmeldt for blufærdighedskrænkelse, efter han lagde billeder af en medstuderendes bryster på Facebook.
Vis mere