15-årig bestilte overfald på 13-årigt vidne - tæsket af fem drenge

15-årig bestilte overfald på 13-årigt vidne - tæsket af fem drenge - 1

(Foto: Arkivfoto/Colourbox) Se stort billede

En kun 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have bestilt et overfald på et vidne, som blev truet og slået af fem unge i Brønshøj. Han havde "stukket" en flok af deres venner til politiet for et gaderøveri.

Vidnet, en dreng på 13 år, blev i fredags overfaldet på gaden af syv unge af anden etnisk herkomst. Han blev slået og frarøvet sølle 30 kr. Han genkendte de fleste af røverne fra sin skole og anmeldte overfaldet til politiet.

Dét skulle åbenbart hævnes for nogle af røverne satte den 15-årige på "opgaven" med at få den 13-årige dreng gjort tavs. Den 15-årige bestilte ganske enkelt fem kammerater til at overfalde og true den 13-årige.'

Onsdag kl. 10 blev han passet på på Klintholmvej i Brønshøj af de fem drenge, som slog ham i ansigtet og truede ham.

LÆS VIDERE NEDENFOR

Drengene under 15 år
- Vi ved, hvem de fem er, men de er alle under den kriminelle lavalder, så de kan ikke straffes. De bliver hentet ind og afhørt sammen med de sociale myndigheder, siger vagtleder Josef Haraki, Bellahøj politi.

Anklager Rikke Hansen sigtede den 15-årige i Frederiksberg dommervagt for at have "bestilt overfaldet på den forurettede". Han var ikke selv med, da de fem kammerater gik løs på den 13-årige dreng.

- Vores opfattelse er, at den 15-årige har sendt et tærskehold, fordi den 13-årige havde "stukket" hans kammerater for røveriet. Det vil stå klart for drengene, at den slags accepterer politiet ikke, siger vagtlederen.

Den 15-årige blev fængslet for syv dage i surrogat på en sikret ungdomsinstitution.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: