13 skunk-gartnerier var gemt på Fyn og i Jylland

Sydøstjyllands Politi har offentliggjort et stort anklageskrift, der drejer sig om en større organiseret ring af skunk-producenter med 13 skjulte skunk-gartnerier på Fyn og i Jylland. Det skriver tv2.dk.

Ifølge anklageskriftet har mindst 23 pedeller og gartnere og fem herboende vietnamesere været med til skunk-produktionen, der fandt sted fra 2010 til 2013.

Tv2.dk skriver, at politiet mener, at tre bagmænd oprettede en facade-virksomhed, der blev brugt som dække for de 13 skunk-gartnerier.

Den omfattende sag har været efterforsket i længere tid, men bag lukkede døre.

Politiet har beslaglagt knap et ton hash fra de mange skunk-laboratorier.

BNB