Det var en blot 13-årig dreng, der fredag overfaldt og slog en kvindelig buschauffør i Kalundborg.

Lokalpolitiet i Kalundborg anholdt tirsdag den 13-årige dreng fra Jyderup og hans 14-årige kammerat, der var vidne til de to overfald. På grund af drengens unge alder kan han dog ikke sigtes for vold, så politiet har i stedet underrettet de sociale myndigheder.

Voldsepisoden fandt sted fredag eftermiddag, efter den 56-årige chauffør havde bedt de to drenge om at stige ud af bagdøren i stedet for fordøren. Det fik den ene af dem til at slå chaufføren på skulderen, hvorefter de forlod bussen.

Drengene forsøgte senere at stige på samme bus, og da chaufføren ikke ville tage dem med, slog den 13-årige hende i hovedet, så hendes briller gik i stykker.

BNB