12-årig pige tryglede sin storesøster om hjælp i en mobilbesked.

Det kom frem i sagen mod den 48-årige ingeniør, der er tiltalt i sex-sagen ved Retten i Lyngby.

Meget udsædvanligt valgte den nu 13-årige pige at vidne i fuld offentlighed om de seksuelle overgreb, som den 48-årige er tiltalt for at have udsat hende, hendes 14-årige veninde og hendes storesøster, ‘L’, for.

- Jeg skriver en besked på mobilen og viser den til L (navn ændret, red.). ‘Jeg tør ikke, vil ikke, gider ikke. Gør noget, hjælp mig’, gengav hun i dag de ord, som hun skrev til ‘L’.

Den 48-årige er tiltalt for at have tvunget L ud i prostitution.
 
Ordene faldt på et hotelværelse på hotel Radisson i Aalborg i juli 2009. Her var den 12-årige pige – der kaldte sig ‘Jessica’ – taget hen sammen med L og sin 14-årige veninde ‘Stefanie’.
 
Da den tiltalte havde haft sex med den 14-årige pige vendte han interessen mod ’Jessica’.
 
- Han siger 'nu er det jo snart din tur', fortalte ’Stefanie’
 
- Jeg var i panik.
 
At de tre piger i det hele taget befandt sig på hotellet, var noget, som storesøsteren L havde sat i stand som en gave til den 48-årige ingeniør, der havde fødselsdag.
 
- Det var en fødselsdagsgave til mig, har den 48-årige tidligere forklaret i retten.
 
Lillesøsteren fortalte i dag, at det var L’s dyre bukser, der vakte hendes interesse.
 
- Jeg spurgte, hvor hun havde penge til dem fra, og hun fortalte, at hun var luder, og hun fortalte mig, at det var en, der hed (tiltaltes navn fjernet, red.), der hjalp hende med det. Hun spurgte, om jeg også ville prøve at tjene nogle penge. Det ville jeg gerne, for det, synes jeg, var en nem måde at tjene nogle penge på, forklarede den nu 13-årige i dag i retten.

En sms-korrespondance mellem 'Jessica' og veninden 'Stefanie', der i dag blev læst op i retten, afslører, at de to piger på 12 og 14 år godt vidste, hvad de gik ind til på hotellet.

- Vi kan også give en af min søsters venner et blow, så får vi ca. 1000 kr hver. Hun gjorde det i dag og fik 1200 kr., skrev lillesøsteren, 'Jessica', til 'Stefanie'.

Derpå sms’ede de to piger om, at det var nogle nemme penge at tjene på at tage hen på hotellet.

- Han skrev fand’me ja. Vi får 1000 kr. tilsammen og får joint, ice og hygge. Fuck det bliver fedt, skrev 'Jessica'.

Den 12-årige pige blev reddet fra SM-ingeniørens kløer af beskeden til sin storesøster, L.  I stedet kastede han sig ind i et SM-show med  L

- Hun snakker med (navn fjernet, red.), og han skuler rigtig ondt til mig og siger 'okay, mig og L skal vise et show for jer', genfortalte hun den tiltaltes ord fra hotelværelset.
 
Den 17-årige L blev herefter bundet og pisket for øjnene af de to små piger, har de begge forklaret i retten i dag.
 
Den 48-årige SM-ingeniør nægter sig skyldig.