Det begyndte helt uskyldigt. 12-årige Sidse Jørgensen blev kontaktet af en mand på internettet. En 42-årig mand, der bare ville hyggeskrive. Snart var hun viklet ind i et net af løgne og manipulationer styret af en mand, der senere blev afsløret som pædofil.
‘Hej, skal vi ikke skrive sammen?’. ‘Sikke en pæn bluse’. ‘Neeej, du har en hamster’.
Sidse Jørgensen er i dag blevet 21 år, men hun glemmer aldrig de første beskeder, hun fik fra ‘Jade’. Han var 42 år gammel og havde en profil på DRs daværende onlineforum Skum. Et forum, der ligesom netfællesskabet Arto var målrettet børn og unge. I dag ved hun, at hun faldt i hænderne på en dygtig ’groomer’, der var trænet i at manipulere børn, men dengang troede hun, at han var en helt særlig ven, der virkelig forstod hende.
- I skolen havde vi talt om, at man skulle passe på. Men det var kun det åbenlyse, der blev advaret imod. Det kunne være en fotograf, der ville tage et billede. Den hoppede vi ikke på. Jeg var sikker på, jeg havde styr på det. Men nu kan jeg jo godt se, at jeg var helt blæst, siger Sidse Jørgensen og ryster på hovedet.
Flov over det, der skete dengang. Flov over, at hun ikke selv sagde fra.
12-årige Sidse boede i Kalundborg sammen med sin mor, far og lillebror. Hun var begyndt at farve sit hår sort, og selv om hun ikke måtte gå med lak på neglene for sin mor, farvede hun dem alligevel med en sprittusch. Hun måtte heller ikke gå med sort tøj og makeup, men det klarede hun ved at møde tidligt ind på skolen og klæde om fra en sportstaske, hun havde stående i sit klasseværelse, og på Arto havde hun opgivet sin alder til 13.
Søgte opmærksomhed
- Jeg var meget naiv. Jeg var næsten teenager, jeg havde humørsvingninger. Det passede mig fint at få en masse opmærksomhed fra ham, siger Sidse og holder en lille pause. Hendes øjne finder den grå efterårshimmel gennem vinduet, og igen ryster hun på hovedet.
For de små, korte beskeder ændrede snart karakter. De blev mere og mere personlige, længere og længere, og hele tiden handlede de om Sidse.
- Jeg fortalte ham alt. Hvilken shampoo, jeg brugte. Hvilken størrelse sko, jeg havde. Hvad der skete i skolen. Hvad mine forældre skændtes om. Han talte om, at vi jo kunne stikke af til et hemmeligt sted og leve godt for altid. Det var ligesom et almindeligt forhold. Du opdager ikke grænsen, når den bliver flyttet lidt efter lidt, siger Sidse.
‘Jade’ havde sjovt nok også de samme interesser som hende, og han var også vild med de sørøverfilm, skuespilleren Johnny Depp var med i.
Ville give is
- Han sagde, at han var udkigsdværgen, der kiggede ud over landet oppe fra sin tønde og holdt øje med, om jeg havde det godt. Vi talte om, at han måske kom til Kalundborg. Så ville han give en is, eller vi skulle i biografen, siger Sidse.
Det lød alt sammen hyggeligt, men et eller andet sted vidste Sidse godt, at noget var helt forkert. ‘Jade’ foreslog et konkret møde, men Sidse sagde, at hun ikke kunne den dag. Det var helt i orden. Ingen stress. Hun blev ved med at skrive sammen med ‘Jade’, men hun gjorde det, når forældrene ikke var hjemme. Ingen skulle afsløre det venskab, der var begyndt at fylde så meget.
- I perioder tænkte jeg på det hele tiden. Jeg skyndte mig hjem fra skole, så jeg havde noget tid, inden, mine forældre kom fra arbejde. Og når de skulle noget om aftenen, tilbød jeg at blive hjemme og passe hundene. Jeg blev endda væk fra min oldemors begravelse, så jeg kunne sidde alene og skrive med ham, siger Sidse med undren i stemmen.
En dag havde hun skrevet om sine to par nye Converse-sko - et par lyserøde og et par sorte. Hun havde en af hver på, og det var rigtig smart, var de enige om.
- Han bad om et billede af skoene, og det fik han. Men så ville han se, om de var flottest med sorte eller blå bukser, og det, syntes, jeg var mærkeligt. Det ville jeg ikke, siger Sidse.
Fordi hun klarede at sige nej, følte hun sig stadig sikker i venskabet med den ukendte mand. Hun mente selv, at hun satte grænserne, og det var også betryggende, at han tilbød at møde hendes forældre.
Kontakt med 20 piger
Han havde dog også fortalt, at det nok ikke var alle, der ville forstå deres venskab, og Sidse fortalte hverken sin bedste veninde eller forældrene om ham.
- I dag kan jeg godt se, at han hele tiden vendte tilbage til de ting, jeg sagde nej til. Han blev ved, til han fik sin vilje. Hvis det var fortsat, var det endt med et møde. Han havde nok fået lov til at tage nogle billeder, siger Sidse. Og hun tror heller ikke, det var stoppet der.
- Hvad er det, pædofile vil?, spørger hun retorisk.
Men så langt kom det aldrig. Sidses mor havde nemlig opdaget, at hendes lille datter ændrede adfærd og var blevet indesluttet, så en dag stod moren pludselig ved siden af computeren og krævede at se, hvem hun skrev med.
- Jeg blev rasende. Det gav sådan et sug indeni. Jeg vidste, at nu ville det hele blive opdaget. Hun gik i chok og græd, men jeg følte, at hun overskred alle mine grænser. Jeg brugte hans ord og sagde, at det jo bare var uskyldige samtaler, siger Sidse og folder armene beskyttende omkring sig selv.
Dybt rystet gik hendes mor til politiet med de efterhånden 3-4 måneders korrespondance, og her viste det sig, at myndighederne allerede havde et godt øje til manden.
Bevæbnet med materialet fra Sidses mor kunne politiet anholde ‘Jade’ og ransage hans adresse og computer, og under den efterfølgende retssag kom det frem, at han havde haft større eller mindre kontakt med omkring 20 piger. Desuden var manden i besiddelse af børneporno.
Groomingens elementer
1. Udvælgelsen: Krænkeren skaber en indledende kontakt til offeret. Det kan ske over internettet eller for eksempel gennem en fritidsklub.
2. Venskab og tillid: Der etableres en god og positiv kontakt til barnet. Krænkeren er gerne opmærksom, omsorgsfuld, lyttende, trøstende og viser sig som en støttende voksen, der får stor betydning i barnets liv.
3. Noget for noget: Efter en periode begynder krænkeren gradvist at stille krav til barnet – krav, som kan blive mere og mere seksuelle. Krænkeren vil typisk true med, at barnet vil miste det gode venskab eller de andre fordele, barnet har ved kontakten med krænkeren.
4. Efter det første overgreb: Krænkeren kræver, at barnet tier stille om ’vores lille hemmelighed’. Det kan ske med trusler om, at de begge kommer i fængsel, eller at barnets familie kan blive dræbt. Krænkeren vil forsøge at formulere sig sådan, at barnet føler både skyld og ansvar.
Kilde: Politiet og Børns Vilkår
