Blev ramt af tog, da han ville skifte perron

10-årig dreng påkørt og dræbt af tog

Tølløse

Tølløse Station hvor den tragiske episode skete. (Foto: Google Maps) Se stort billede

En 10-årig dreng fra Tølløse er død, efter at han mandag kort efter middag blev påkørt af et DSB-tog ved Tølløse Station.

Ulykken skete klokken 12.12, da drengen med sin cykel skulle passere skinnerne på stationen i den Vestsjællandske stationsby.

Politiet vurderede i første omgang, at drengen var syv-otte-dreng, men det har vist sig ikke at være korrekt.

- Drengen, der afgik ved døden som følge af påkørslen, er nu identificeret som værende en 10-årig dreng fra Tølløse. De pårørende er underrettet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Politiet oplyser desuden, at sagen foreløbig betragtes som en tragisk hændelse, da alt tyder på at drengen har overset toget i forbindelse med, at han ville krydse sporerne via et overgangsanlæg.

HAR DU OPLYSNINGER OM, HVAD DER ER SKET - SÅ KONTAKT B.T. PÅ 1929@bt.dk ELLER VED AT TRYKKE HER

Drengen blev påkørt af et regionaltog fra DSB, der kørte fra Kalundborg mod København. Påkørslen skete ved spor 2 på stationen.

- Det skete under nedbremsning. Drengen er blevet påkørt umiddelbart, inden toget standser på stationen, siger Helle Bøhl-Møller, der er sektionschef ved Banedanmark. 

Hun forklarer, at drengen var ved at gå fra en perron til en anden, da påkørslen skete. På Tølløse Station skal man nemlig krydse sporene for at skifte perron. Et anlæg, der advarer om, at der kommer tog, er dog sat op.

Både Banedanmark og Havarikommissionen har været ude og lave undersøgelser i forbindelse med ulykken.

-  Indtil videre er der ikke noget, der er klart. Vores foreløbige undersøgelser viser, at anlægget har virket - og at vores sikkerhedsregler i øvrigt har været overholdt. Men vi afventer de endelige undersøgelser, siger Helle Bøhl-Møller, der fortæller, at Banedanmark er dybt berørt over ulykken.

- Det er dybt tragisk. Vi er fuldstændig berørte allesammen, og det det har taget luften fuldstændig ud af denne mandag, siger hun. 

Ifølge Banedanmark blev den normale togdrift genoptaget kl. 15.

Tidligere på dagen skete en anden togulykke på Tølløse-banen i Ruds Vedby, da en kvindelig bilist af ukendte årsager kørte igennem bomafspærringer og smadrede ind i siden på et tog fra Regionstog, der varetager driften på Tølløse-banen.

Der er dog ingen sammengæng mellem de to ulykker, da toget, der påkørte drengen, er fra DSB, der kører tog på strækningen mellem København og Kalundborg. Tølløsebanen kører derimod tog fra Tølløse i retning mod Slagelse.

DSB bekræfter overfor bt.dk, at det er deres tog, der har påkørt drengen, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: