Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen sluttede søndag som nummer 10 i det kinesiske granprix. Derudover skrabede han et enkelt point til VM-stillingen.

Dommen fra de internationale motorsportsmedier er på linje med BT’s Formel 1-journalist Daniel Remar, der uddelte karakteren 7 ud fra 12-skalaen.

Herunder kan du se, hvordan bedømmelserne ser ud i resten af motorsportsverden:

Hos Autosport.com får Kevin Magnussen karakteren 8 ud af 10. De mener, at et-stop-strategien kostede ham en bedre placering. Til gengæld klarede han sig bedre end holdkammeraten Romain Grosjean i og med, at han skrabede sig et point til sig.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 6.

Hos Crashnet.com får Kevin Magnussen karakteren 7 ud af 10. De mener også, at et-stop-strategien kostede ham en bedre placering og gjorde, at rivalerne kunne overhale ham til sidst i løbet.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 6.

Hos Sky Sports får Kevin Magnussen 7 ud af 10. Kevin Magnussen leverede en imponerende start efter at have tabt til sin holdkammerat i kvalifikationen for første gang i denne sæson. Han var til gengæld sårbar, eftersom han kørte på gamle dæk.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 7.

Hos F1i.com får Kevin Magnussen 7 ud af 10. I modsætning til sine holdkammerat havde Kevin Magnussen ikke fart nok til at komme videre til den tredje kvalifikationsrunde Q3. På løbsdagen var danskeren hurtigere fra starten, så Grosjean fik besked over radioen om at lade Magnussen overhale.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 6.

Hos Read Motorsport får Kevin Magnussen 7 ud af 10. Hverken Magnussen eller hans Haas-holdkammerat Romain Grosjean pittede under safety car, og det viste sig at være kostbart. Magnussen kom med det samme bagefter Hulkenberg efter at have kørt bredt i det sidste hjørne på genstarten og faldt til 10. pladsen.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 5.

Hos PlanetF1.com får Kevin Magnussen 6.5 ud af 10. Til Romain Grosjeans ærgelse fik Magnussen lov til at passere sin holdkammerat, da han kørte længere på det første stint og var i sidste ende i stand til at få et-stop-strategien til at virke og fik point to gange i træk efter katastrofen i Australien.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 5.

Hos Express.co.uk får Kevin Magnussen 7 ud af 10. Han begik en fejl i kvalifikationen, men han formåede at strække den et stop under løbet og sikrede dermed et point.

Til sammenligning får Romain Grosjean karakteren 4.

Red Bulls Daniel Ricciardo vandt løbet i Shanghai efterfulgt af Mercedes' Valtteri Bottas på andenpladsen og Ferraris Kimi Räikkönen på tredjepladsen.

Kevin Magnussens sluttede på 10. pladsen, syv pladser foran sin holdkammerat Romain Grosjean, selvom han startede en placering efter Grosjean.

Der er dermed tydelig forskel på karaktererne hos Kevin Magnussen og Romain Grosjean hos de forskellige motorsportsmedier.

Kevin Magnussen skal køre igen den 29. april. Det næste ræs, som er sæsonen fjerde grandprix, finder sted i Azerbaijans hovedstad, Baku.