I aften løber Zulu Awards 2015 af stablen. De kendte flokkes til Sluseholmen for at se hvem, der hiver priser med hjem for årets hit, årets kunstner og årets sangerinde. Men hvis de kendte selv kunne overrække en pris for »Årets dansker«, hvem ville de så overrække den til? Vi fik svaret fra de kendte direkte på den røde løber.

Stephanie Potalivo

»Min mor! Hvis ikke det var for hende, var jeg ikke, hvor jeg er i dag. Hun er den person, der betyder allermest for mig,« siger skuespilleren fra Sjit Happens.

Mikkel Beha

»Fordi han bare er så cool, skal Michael Meyerheim have en award. Han er jo fjernsynet. Han er Mr. Talkshow.«

Mikael Simpson

»Prisen skulle gå til Jørgen Leth for standhaftigt at holde fast og støtte op om energien på Haiti,« mener musikeren, der netop har været på visit på Haiti.

Tina Müller

DR-værten er ikke i tvivl om, at prisen skal gå til hendes storebror »Han er klippen i mit liv. Jeg kan altid regne med ham, stole på ham og ringe til ham. Han er det bedste i mit liv.«

Christopher

»Den fortjener Anders Breinholt. Han er så sjov og gør det bare pisse godt,« fortæller modtageren af titlen Årets mandlige kunstner.

Joey Moe

»Min hustru er gravid, og hun klarer det bare med hård hånd. Alle de fordomme om gravide kvinder, de passer ikke, kan jeg fortælle. Vi har aldrig haft det bedre.«

Linda P.

»Lykke Sand Michelsen er den bedste skuespillerinde i mands minde. Hun skulle uden tvivl have prisen, hvis det stod til mig.«

Mille Dinesen

Ifølge skuespilleren, skulle prisen gå til produceren af TV-serien Rita, hvor hun selv har hovedrollen. »Han er bare en ildsjæl, der har knoklet for sindssygt.«

Cecile Hother

»Nikolaj Coster Waldau for hans rolle i Game of thrones, han gør det sindssygt godt. Det synes jeg faktisk rigtig mange skuespiller har gjort det seneste år,« mener TV-værten.