____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den danske tennis-stjerne Caroline Wozniacki får papir på sin kæreste gennem flere år, den nordirske golfspiller Rory McIlroy, til efteråret.

Det skriver den britiske avis Daily Mirror.

Ifølge avisen skal brylluppet stå i New York til november, og forhenværende præsident Bill Clinton nævnes som en mulig gæst. Clinton og Rory blev nemlig gode venner, da de to spillede golf sammen.





Om den omstændighed, at brylluppet højst sandsynlig kommer til at finde sted i The Big Apple, forklarer en god ven til avisen:

- Rorys base er nu i Amerika, så de synes, at det giver god mening, siger en kilde til avisen, som også afslører, at det sportslige power-par gør alt, hvad de kan for, at dagen bliver så perfekt og speciel som muligt. 

- Familie og venner er meget vigtige for dem begge. Penge er ikke noget problem for dem, så de kan få fløjet alle til New York, så de kan deltage i deres store dag, siger kilden.

Wozniacki og Rory McIlroy blev forlovet nytårsaften, hvor golfspilleren friede med en kostbar diamantring.