Superstjernens ven, Raffles van Exel, fortæller for første gang om det syn, der mødte ham, da han så Whitney Houston ligge død i badekarret.

Billederne sidder som mejslet på hans nethinde og bliver ved med at hjemsøge ham om natten:

Synet af den nøgne Whitney Houston, som ligger kold og død på gulvtæppet i sin hotelsuite, mens vandet bliver ved med at fosse ud af hanen.

SE OGSÅ:

Whitney samlet

SE OGSÅ:

USA-WHITNEY HOUSTON/

Whitney Houstons nære ven, Raffles van Exel, fortæller for første gang til den britiske avis The Mirror, om det syn, der mødte ham, da han så sangerinden ligge død på sit hotelværelse i Beverly Hill i februar i år.

Og vennen går helt tæt på.

Han fortæller, at han kom ind på Whitneys værelse, da hendes bodyguard var i fuld gang med at forsøge at genoplive hende, og allerede i det øjeblik vidste han, at hun var død.

Superstjernen lå nøgen og lå kold på et gulvtæppe. Helt instinktiv greb vennen et håndklæde og dækkede hendes underliv til.

Raffles van Exel er den første at personerne tæt på sangerinden, som bryder stilheden omkring hendes tragiske død i februar. Her blev sangerinden fundet død i et badekar på et fashionabelt hotel i Beverly Hills i en alder af 48 år.

I interviewet med Mirror fortæller han, hvordan det lykkedes Whitney at skjule sit stofmisbrug for sine nærmeste og hvordan hun nærmest forudsagde sin egen død.

- Whitney var god til at skjule sine misbrugsvaner. Jeg troede oprigtigt talt, at hun var clean i de to sidste år, før hun døde.

- Ja, hun tog en drink i ny og næ. Og jeg vidste, at hun tog smertestillende og beroligende medicin. Men jeg fik aldrig den mistanke, at hun brugte hårde stoffer, siger vennen i interviewet.

- Det chokerede mig virkelig, at jeg fandt ud af det. Og faktisk blev jeg også temmelig sur, fordi jeg følte, 'Whitney, du snød os alle.'

- Alle troede, at hun havde det godt, og ingen af os forestillede os, at noget som det her ville ske.

Underholdningskonsulent Raffles kendte Whitney Houson i 24 år, og han var hendes tro følgesvend de seneste tre uger, før hun døde. Han lavede også forretninger med hende.

Når han tænker tilbage, kan han dog godt se tegn på, at noget var galt.

- Når jeg ser tilbage, virkede det som om, at Whitney havde en forudanelse om sin egen død. Hun begyndte at bære Biblen med sig overalt, og hun læste i den på alle tidspunkter.

- Hun talte også om 'at forlade' USA. Jeg troede, at hun mente, at hun ville flytte til Schweiz, for det havde hun tidligere talt om, men nu kan jeg se, at hun talte om at forlade denne verden.

Obduktionen af sangerinden viste, at hun døde af en kombination af en hjertelidelse og et kokain-misbrug. Rapporten viste også, at hun havde taget kokain kort før hun døde sammen med marijuanna og beroligende medicin.

En hollandsk avis skrev senere, at Raffles ryddede sangerindens værelse for stoffer, før politiet ankom. Andre har beskyldt ham for at være en af Whitneys forsyningskilder. Det har politiets efterforskning dog ikke kunne dokumentere, og selv siger han, at han vil lægge sag an mod dem, som er kommet med beskyldningerne.