BT fortæller her historien om Whitneys fem dage i Danmark fra den 11. til den 16. august 1993.
’John fra Malling hev Houston til Danmark’. Sådan lød en overskrift på bagsiden af B.T. den 28. maj 1993.
For næsen af landets største koncertarrangører lykkedes det dengang en jysk bondeknold at hyre datidens absolut største stjerne til to koncerter i Danmark. Som skulle blive de eneste før skandalekoncerten sidste år i Forum.BT fortæller her historien om Whitneys fem dage i Danmark fra den 11. til den 16. august 1993. Det er samtidig historien om et ægteskab, der var dømt til at blive Whitneys forbandelse.
Bobbys blondine-skandale
Allerede klokken fem om morgenen bager solen ind gennem hotelvinduet. Koncertarrangøren John Christoffersen når kun lige at tænke ’bare jeg nu kan sove’, før han falder omkuld på sengen. Det foregående halve år har den jyske musikagent arbejdet i døgndrift for at realisere sit drømmeprojekt – koncerten med tidens største diva, Whitney Houston.
Én ting er den romantiske historie i ’Bodyguard’ om en sangerinde og hendes bodyguard i skikkelse af Kevin Costner. Noget andet er virkeligheden. Og Whitney Houstons bodyguard i den virkelige verden er vred.
Efter bare få minutters søvn bliver John Christoffersen brutalt vækket af værelsestelefonen.
Whitneys mand Bobby Brown er netop blevet sparket ud af Royal Hotel i København, fortæller en dansk vagtmand fra hotelreceptionen.
Bodyguarden ledsager Bobby Brown ud til en ventende limousine. Den vil føre ham til Kastrup lufthavn, hvor han skal sættes på et fly.
Den danske vagtmand har netop set Whitney iført negligé og badekåbe kysse ægtemanden farvel.
Under koncerten aftenen forinden hev Whitney ellers sin mand ind på scenen og fortalte de 50.000 tilskuere, hvor meget hun elsker ham. Det lykkelige ægtepar sang endda en sang sammen. Men bare et par timer senere i natklubben under Royal Hotel forgriber Bobby Brown sig endnu en gang på en ung, blond dansk kvinde, hvis planer for denne tidlige søndag morgen ikke omfatter oralsex med en stenet amerikansk sanger.
Bodyguarden køber kvindens tavshed, som han har gjort en del gange tidligere i løbet af det sidste par dage i København. Men han har også fået NOK.
Frygtede pressen
Den danske vagtmand tager det fra den humoristiske side: ’Ærgerligt, at jeg ikke havde et kamera. Så kunne jeg blive rig,’ siger han.
Christoffersen kan ikke se det sjove. Han er både forarget og forundret. Hvad i alverden ser den smukke, søde og åbenlyst lykkelige nybagte mor dog i den idiot? Hvorfor vender hun det blinde øje til? Hun er verdens største stjerne, et kæmpe talent. Og så den bums. John Christoffersen frygter pressen. Han frygter, at affæren kan sætte ham i miskredit blandt internationale koncertarrangører, hvis det kommer frem. Christoffersen frygter skandalen, der kan smadre hans drøm. I forvejen frygter han avisernes anmeldelser af koncerten i Parken. Lyden var møgtræls, for at sige det på underdrevent jysk.
Langt senere, i 2009, løfter Whitney Houston en lille flig af de tanker, der gik igennem hovedet dengang i 1993. I en ’heart to heart’ snak med Oprah Winfrey afslører hun, at det fatale misbrug netop begyndte i det små dengang omkring turnéen i 1993 – lige efter ’Bodyguard’.
Whitney Houston forsøgte at dulme en stadig stærkere følelse af isolation. Midlerne var først piller, senere kokain, endnu senere heroin og crack. Inderst inde vidste Whitney godt, at hun og Bobby surfede på en bølge, der ville ende med at knuse dem.
Naivt fjols
For at forstå, hvordan det kunne gå for sig, at den jyske bondeknold kom til at tilbringe fem dage sammen Whitney, skruer vi et øjeblik tiden tilbage til vinteren 1993, hvor DR havde repremiere på tv-programmet, ’Superchancen’. På kort tid skaffede Christoffersen fem musiklegender til programmet. Bl.a. den brasilianske orkesterleder Sergio Mendes. Dengang, sidst i 80’erne, helt ude af tidsånden. ’Superchancen’ er Mendes’ første tv-job i årevis, betror han Christoffersen.
Fem år senere lægger John Christoffersen billet ind på Whitney Houston i verdens største bureau, William Morris. Alle siger, at han er et naivt fjols. Men vicedirektøren i Morris, en herre ved navn Peter Gross, husker den jyske arrangør. Gross er Sergio Mendes’ bedste ven. Og Mendes går rundt i LA og taler pænt om danskeren, der gav ham en chance.
Så det bliver Christoffersen og hans medinvestorer, der får Whitney til Parken og Kolding – for et overraskende lavt beløb. Cirka seks millioner kroner. Omkring tre fjerdedele af den forventede pris. Det er første og sidste gang, Christoffersen har oplevet at rejse hjem fra en forhandling med penge i lommen. Og så lige dén.
Storfamilien med på turné
Christoffersens succes dengang kan ses som et resultat af det, man kunne kalde de fem t’er: tillid, timing, tilfældigheder, talent og tjeneste. I dette tilfælde den tjeneste, Christoffersen gjorde den brasilianske bandleder. Det bekræfter en af Peter Gross’ medarbejdere.
Samarbejdet med Whitney Houston bliver et lærestykke.
Efter kontraktens underskrivelse i New York modtager Christoffersen løbende et hav af telefaxer fra William Morris. Han erfarer, at Whitney forventes at møde op med 71 familiemedlemmer og medarbejdere. Enoghalvfjerds! Og det er vel at mærke eksklusive scenefolk. Ikke så underligt, at koncerter med internationale stjerner er dyre.
Da Whitney langt om længe storsmilende ankommer til København den 11. august, viser det sig hurtigt, at tour-manageren er kongen i den 71 mand store flok. En krævende og hård, men også fair mand. Under ham fungerer et uigennemskueligt overflødigheds-bureaukrati, som man forestiller sig det i en afrikansk bananrepublik.
Tilsyneladende har ingen af de mange assistenter og sekretærer præcise arbejdsopgaver. Derfor bliver de ved med at finde på opgaver for at imponere de mange chefer. Alle insisterer på at have sit eget kontor med telefax i Parken.
’Skaf en lagkage’
Whitney er omgivet af sin familie. Hele fem tanter, Bobby Brown – så længe det varer – og selvfølgelig lille, nyfødte Bobbi Kristina.
John Christoffersen lærer meget hurtigt, at han ikke skal løse de opgaver, assistenterne smider i hovedet på ham. Så kommer der bare nye. Skaf en amerikansk avis. Nej, skaf tre. Skaf en lagkage. Skaf en strandstol og en badepøl med vand.
Nogen har fået lyst til at solbade i Fælledparken. Skaf billetter til en dansk NFL-kamp. Christoffersen forklarer, at hvis man ønsker at overvære en amerikansk fodboldkamp, kan man stille sig gratis op mellem de tre andre tilskuere på Kløvermarken. Niveauet vil nok ligge lidt under NFL.
Et usædvanligt skue
Christoffersen og hans samarbejdspartnere har haft den store pengepung fremme. De har bl.a. lejet en Belle 206 Long Ranger helikopter, der skal transportere Whitney og hendes entourage fra Roskilde Lufthavn til Kolding.
Derfor undrer Christoffersen sig, da han endnu engang bliver vækket den tidlige søndag morgen, et par timer efter Bobby Browns hjemsendelse.
Denne gang er det tour-manageren: Af uransagelige årsager har Whitney fået den idé, at hun gerne vil prøve at sejle med en dansk færge. Glem helikopteren. Whitney vil køre med bil og sejle over Storebælt. Det var før broen. Christoffersen tænker, at det næppe kan være kaffen eller de røde pølser i cafeteriaet, der trækker.
I tre dage har Whitney holdt sig indendøre på Royal Hotel, bortset et enkelt velgørenhedsarrangement. Nu vil hun blotte sig for flere hundrede passagerer på en bilfærge. Søndag den 14. august 1993 er nogle danske færgepassagerer derfor vidne til et usædvanligt skue. Universets største stjerne vandrer lykkelig rundt på storebæltsfærgen med sin fire måneder gamle datter, mens hun nyder det gode vejr – og en bakke pomfritter.
Journalisterne er nysgerrige. Hvorfor er Bobby Brown ikke med? Nogen antyder, at han har tømmermænd, og derfor er blevet hjemme i København. Det bliver historien. Som hurtigt spreder sig til de internationale aviser. Ingen opdager, at Bobby plejer sine eventuelle tømmermænd hjemme i USA.
Den jyske koncertarrangør kan ånde lettet op. Skandalen er tilsyneladende undgået.
Et ubeskriveligt blik
Koncerten i Kolding viser sig at blive en kæmpe succes.
Pressen, som ellers med god ret kritiserede Parken-koncerten for den elendige beton-lyd, er positiv over for Kolding-koncerten.
Det bliver en smuk mandag. Whitney er i godt humør. Christoffersen snakker med hende, inden hun rejser videre. Hun takker for god behandling – og for et blodstenssmykke, han har givet hende. Han ser senere fotos af stjernen med smykket. Det gør ham glad.
John Christoffersen vil altid huske kvinden foran ham på Kolding Stadion.
På et tidspunkt under Whitneys fejlfri version af ’I Will Always Love You’, vendte hun sig om mod ham med et smil og et blik i øjnene, som ikke lader sig beskrive med ord. Dét sekund er hans belønning.
