Ved en stille og helt privat ceremoni sagde familie og venner lørdag et sidste farvel til sangerinde Whitney Houstons datter, Bobbi Kristina Brown, og sendte hende ud på sin sidste rejse.

Den 22-årige Bobbi Kristina Brown døde søndag på det hospice, hun har været indlagt på, efter hun blev fundet livløs i et badekar i sit hjem i Georgia den 31. januar i år. Siden har hun ligget i medicinsk koma.

Læger på flere behandlingssteder kæmpede ellers indædt for at redde hendes liv, men forgæves. Hun genvandt aldrig sin bevidsthed.

Læs også:

Selve den kirkelige handling fandt sted på St. James United Methodist Church i Alpharette, Atlanta. Kun inviterede fik lov til at få adgang til kirken, skriver DailyStar.

Efter bisættelsen bliveer kisten transporteret til Fairview Cemetery i Westfield, New Jersey, hvor Bobbi Kristina Brown vil blive begravet ved siden af sin mor, 'I will always love you'-sangerinden Whitney Houston.

Whitney Houston selv døde på næsten samme måde som datteren for bare tre år siden.

Kort før sanger- og skuespillerinden skulle deltage i årets Grammyuddeling, blev hun fundet livløs i badekarret på Beverly Hilton Hotel i Hollywood.

Læs også:

Det er endnu uvist, om Bobbi Kristina Browns kæreste, Nick Brown, vil få lov til at deltage i kirken.

Familierne på hver side af Bobbi Kristina Browns forældre nægtede ham at besøge hende, da hun lå indlagt, og senest er han blevet sagsøgt for 10 millioner dollars, da familien mistænker ham for at have mishandlet Bobbi Kristina Brown og for at have stjålet penge fra hendes konto, mens hun lå i koma.

Det var Nick gordon, der fandt Whitney Houstons datter livløs i badekaret i det byhus i Atlanta, hvor de boede sammen. Houston-familien fortalte mandag, at Bobbi Kristina Brown havde fået uoprettelige hjerneskader ved hændelsen.

Læs også:

Nick Gordon og Bobbi Kristina Browns forhold vakte fra begyndelsen furore på den anden side af Atlanten. Tilbage i 00'erne var de stedsøskende, da Whitney Houston havde taget ham til sig som en slags adoptivsøn.

Han flyttede ind hos Houston-familien, og siden kom der amoriner i luften mellem Gordon og Bobbi Kristina Brown.

Læs også: