Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Fredag aften blev sangeren Wafande slået ned under musikfestivalen 'Musik i Lejet' i Tisvilde i Nordsjælland.

Angiveligt skulle den populære sanger været blevet slået i ansigtet ved munden af en gerningsmand, som politiet kort efter pågreb, efter Wafande selv havde anmeldt episoden.

»Vi fik en anmeldelse om uorden ved hovedindgangen. Den forudrettede var blevet slået i ansigtet. Gerningsmanden har vi fat i,« sagde Jørgen Hjem Hansen, indsatsleder på festivalen, sent lørdag aften til eb.dk.

Efter overfaldet skulle den 34-årige kunstner have forladt festivalsområdet sammen med sin kæreste.

I et Facebook-oplsag dagen derpå fortæller Wafande nu, at han er ved godt mod, men at han fortsat er rystet ovenpå gårsdagens begivenheder.

'Tak til alle mine fans og venner for jeres mange beskeder og hjerter. Jeg har det helt fint men jeg er selvfølgelig rystet over hele situationen. Jeg holder fanen højt for den gode Karma og håber at det kommer ud til alle jer. One lov og god søndag derude,' skriver han i opslaget, som har fået over 1.300 likes og 135 kommentarer.

'Musik i Lejet' startede torsdag den 20. juli og sluttede i går lørdag den 22. juli - Hovednavnene har blandt andet været Choir of Young Belivers, Lord Siva, Mew og Thomas Dybdahl.

Wafande, som er søn af en fransk-dansk mor og en tanzanisk-congolesisk-malawisk-omansk far, brød for alvor igennem på den danske musik scene i 2011 med ørehængeren 'Gi mig et smil'.

Hans borgerlige navn er W'afande Jolivel Zahoro.