Vin Diesel viser sin sixpack frem til alle sine fans, efter et mindre pænt billede af stjernen dukkede op i sidste uge.

Han er normalt kendt for sine store muskler og for at medvirke i hæsblæsende actionfilm. Men i sidste uge dukkede der et mindre flatterende billede op af actionstjernen, Vin Diesel, hvor han står på en altan og viser sin mave frem - en ganske rund mave vel at mærke.

Billedet fik selvsagt meget opmærksomhed på de sociale medier.

Men nu svarer den 48-årige skuespiller igen med et billede på sin Instagram-profil, hvor han viser, at der altså ikke er meget flæsk på sidebenene.

Og man må sige, at 'Fast and the Furious'-stjernen har gjort billederne til skamme med dette opslag, der får stor opbakning på billeddelingsmediet.