Hertuginde Kates søster, Pippa Middleton, som især er kendt for at have sin bagdel som fordel, er atter blevet single.

Er du en single mand og har du hang til flotte numser, så er det nu muligt at score en af de flotteste af slagsen. Hertuginde Kates søster Pippa Middleton er nemlig atter single. Det skriver Daily Mail.

Pippa Middleton, der blev verdenskendt for sin flotte bagdel, da hun optrådte som brudepige ved sin søsters bryllup i 2011, har ikke haft det nemt med kærlighedslivet de seneste år.

Mens hendes søster fandt sin store kærlighed i prins William allerede, da hun gik på universitet, har Pippa Middleton haft flere forliste forhold.

De seneste tre år har hun dannet par med den 37-årige investeringsmand Nico Jackson, der arbejder for en kapitalfond. Forholdet begyndte dog, ifølge Daily Mail, at gå skævt, da Nico Jacksons job for noget tid siden blev rykket til Geneve i Schweiz. Og nu skulle det så være helt slut.

Pippa Middleton og Nico Jackson er netop gået fra hinanden.
Pippa Middleton og Nico Jackson er netop gået fra hinanden. Foto: -
Vis mere

Inden Nico Jackson datede Pippa Middleton rigmandssønnen Alex Loudon, der også arbejder i finansbranchen. Og da forholdet til ham endte, havde hun for et kort stund et forhold til den nu 40-årige rigmandssøn, James Matthews.

Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at imponere Pippa, skal man dog være hurtig. For det tyder på, at en af de to forhenværende kærester kan være på vej tilbage i hendes liv.

Ifølge Daily Mail er hun blevet set spise frokost med Alex Loudon i sidste måned, mens hun har hygget sig i august  på en ferie med James Matthews.

Sidstnævnte skete, da hun sammen med sin mor og bror feriede på et luksus feriested på den caribiske ø St. Bart. Feriestedet, der er ejet af James Mathews forældre, er kun forbeholdt de ultrarige. Og det var altså der, at hun boltrede sig i bølgerne med James Mathews.

Pippa Middletons optræden som brudepige til sin søster Kates bryllup med prins William, i en stramtsiddende hvid kjole, gjorde hendes numse verdensberømt.
Pippa Middletons optræden som brudepige til sin søster Kates bryllup med prins William, i en stramtsiddende hvid kjole, gjorde hendes numse verdensberømt. Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH / AFP
Vis mere

Pippa Middleton bor sammen med sin bror i den mondæne London-bydel Chelsea i en lejlighed, som deres forældre har købt. Og de to søskende kan passende bruge hinanden med støtte eller en trøstende skulder. Det er nemlig ikke længe siden, at Pippas bror, James Middleton, også blev single.