Sidste efterår væltede Viggo Mortensen Roskilde med en fotoudstilling og nu er den kreative Hollywood-stjerne på vej med en ny fotobog.Han står dog ikke selv bag kameraet. Værket skal skildre tilværelsen hos sydamerikanske stammer og bliver til i samarbejder med en række antropologer
Mortensen har uddelt éngangskameraer blandt indfødte i Paraguay og indsamler nu de billeder, de har taget. »Vi har været langt omkring for at dele kameraerne og og lære stammefolkene, hvordan de skulle bruge dem«, fortæller »Ringenes herre«-stjernen og fortsætter: »Vi beder dem om at tage billeder af alle de ting, der er vigtige for dem, uanset hvad det er. Det bliver hjertet i bogen«.
Skuespilleren udsender billedværket på sit eget forlag Perceval Press.




















