Victoria Beckham har haft det hårdt, siden hun fødte sin datter Harper. Rygproblemer gør nemlig, at hun ikke kan holde på sin to måneder gamle datter.

Flere billeder af David Beckham, der omfavner lille Harper har floreret på nettet. Og der er måske en god grund til, at det er farmand, der bærer rundt på den nyfødte.Den 37-årige tidligere Spice Girl, Victoria Beckham, har nemlig så store rygsmerter, at hun ikke kan holde sin datter, der kom til verden 10. juli.

Det skriver engelske The Mirror.

Efter fødslen af sit fjerde barn har Victoria pådraget sig en diskusprolaps, og et hold af læger og kiropraktorer har behandlet kendissen i hjemmet i Malibu.

- Rygterne om at Victoria har trænet fanatisk i forsøget på at tabe sig efter fødslen kunne ikke være længere væk fra sandheden, siger en anonym kilde ifølge The Mirror og fortsætter.

- Sandheden er, at hun har haft døjet med en dårlig ryg igennem hele graviditeten. Hun været til en røntgenundersøgelse, der viser, at en diskusprolaps i den nedre del af hendes ryg. Victoria er i store smerter, og hun har problemer med at holde Harper, siger kilden.

Smerterne har holdt Fru. Beckham indendørs det meste af tiden siden fødslen. Hun er kun blevet set en gang uden for hjemmet i Malibu, da hun var på vej til sin røntgenundersøgelse.

Udover at blive rask, så hun kan holde sin datter, så kæmper den tidligere sanger og nuværende designer for at blive klar til næste måneds ’New York Fashion Week’. Her skal hun skal fremvise sin nye kollektion.