'Venner'-stjernen Courteney Cox er blevet ledig på markedet.

Der bliver ikke alligevel ikke noget bryllup mellem skuespillerinden Courteney Cox og hendes forlovede, Johnny McDaid.

Parret har været forlovet de seneste 18 måneder, men de har ifølge underholdningsmediet TMZ ikke kunne forene deres livsstile.

For selvom Johnny McDaid lever rocklivet som guitarist i gruppen Snow Patrol er han i virkeligheden mere til det stille familieliv. Derimod farer 51-årige Courteney Cox tilsyneladende i byen med veninderne i tide og utide.

Ifølge flere amerikanske medier var det sangeren Ed Sheeran, der i sin tid introducerede det nu tidligere par for hinanden.

Courteney Cox havde sin glansrolle som Monica Geller i successerien Venner fra 1994 til 2004. Hun har datteren Coco på 11 år sammen med eksgemalen David Arquette. De to var gift mellem 1999 og 2010.