Ni år efter Hollywood-skuespilleren Heath Ledgers død deler familie og venner minder om hans kamp for livet og de sidste svære dage.

Heath Ledger, som var stjerneskuespiller i Hollywood og far, kæmpede med presset fra berømmelsen og et nyligt brud, da han lukkede sig inde i sin New York-lejlighed i januar 2008 for at få noget hvile og komme sig over sygdom, skriver People.

På trods af advarsler fra venner og familie om, at det var farligt at blande sovemedicin med receptpligtig medicin, blev den 28-årige stjerne fundet død den 22. januar i lejligheden.

En stoftest viste, at han var død af en fatal blanding af receptpligtig medicin.

Personkredsen tæt på Heath Ledger tegner et billede af en meget følsom mand, som kæmpede i sine sidste uger, i en ny dokumentar kaldet ’I Am Heath Ledger’.

Dokumentarens instruktør, Derik Murray, fortæller til People i forbindelse med dokumentarfilmen, at tingene faldt fra hinanden for ham, og at han havde svært ved at følge med i, hvem han var.

Liget af Heath Ledger køres bort fra den australske skuespillers lejlighed i New York, hvor han blev fundet død den 22. januar 2008.
Liget af Heath Ledger køres bort fra den australske skuespillers lejlighed i New York, hvor han blev fundet død den 22. januar 2008. Foto: JASON SZENES
Vis mere

Heath Ledgers ven og dialektlærer, Gerry Grennell, som boede sammen med skuespilleren, da han indspillede ’The Imaginarium of Doctor Parnassus’ i de sidste uger af sit liv, fortæller, at skuespilleren var 'udmattet, både følelsesmæssigt og fysisk,' blandt andet fordi han kæmpede med en lungebetændelsesagtig sygdom.

Han tog sovepiller, men alligevel kunne han ikke få en god nats søvn.

Heath Ledger med sin tidligere kæreste og mor til deres fælles barn, Michelle Williams.
Heath Ledger med sin tidligere kæreste og mor til deres fælles barn, Michelle Williams. Foto: JEFF HAYNES
Vis mere

Han kunne høre ham vandre rundt i lejligheden, og han ville stå op og sige, ’kom nu min ven, gå tilbage i seng, du skal arbejde i morgen.'

Men skuespilleren ville svare, at han ikke kunne sove.

Generelt var ’10 things I hate about you’-stjernen i dårligt humør, siger vennen og fortæller, at han savnede sin kæreste, han savnede sin familie, han savnede sin lille pige. Han var desperat efter at se hende, holde hende og lege med hende.

Han henviser til Heath Ledgers tidligere kæreste Michelle Williams og deres fælles på det tidspunkt toårige datter Matilda.

En ny dokumentar om Heath Ledger går helt tæt på de sidste uger af hans liv.
En ny dokumentar om Heath Ledger går helt tæt på de sidste uger af hans liv. Foto: JOCHEN LUEBKE
Vis mere

Selvom Heath Ledger vidste, det gik ned ad bakke, kunne han ikke stoppe med at tage pillerne, fortæller Gerry Grennell.

»Han sagde, ’jeg bliver nødt til at stoppe, det hjælper ikke, jeg har det ikke godt, de får mig til at få det endnu værre,’« fortæller vennen og tilføjer:

»De hjalp ikke på hans parforholdsproblemer, de hjalp ikke på, at han savnede sin datter og de hjalp ikke på hans søvnproblemer – og det vidste han.«

Djimon Hounsou, Heath Ledgers medskuespiller i ’The Four Feathers’ fra 2002, fortæller i dokumentaren, at han blev chokeret, da han så ham kort før hans død.

Han fortæller, han så Heath Ledger i New York. Han havde ikke set ham i et par år og tænkte: ’wow, Heath har virkelig forandret sig.' Men den måde, han havde forandret sig på, gjorde Djimon Hounsou bekymret.

Imens venner og kollegaer fornemmede hans desperation, fortæller hans søster, Kate Ledger, som angiveligt talte med broren op til tre gange om dagen, at stjernen forblev en ’glad dreng’ overfor familien, og at han ikke udviste tegn på ’undergang og tristhed’ i sine sidste uger.

Heath Ledger i den ikoniske rolle som Jokeren i Batman-filmen 'The Dark Knight' fra 2008, hvor han spiller overfor Christian Bale.
Heath Ledger i den ikoniske rolle som Jokeren i Batman-filmen 'The Dark Knight' fra 2008, hvor han spiller overfor Christian Bale. Foto: Warner Bros Pictures DC Comics
Vis mere

Samtidig vidste hun, at hendes bror kæmpede med sygdom og advarede ham om ikke at blande medicin blot et par uger inden hans død.

Hun sagde til ham: ’du bliver nødt til at være meget forsigtig med at blande piller,' og han sagde bare, ’Katie, hallo, hvad tror du selv, selvfølgelig,’ siger hun i dokumentaren.

Katie Ledger fortæller i dokumentaren, at deres sidste samtale var præget af godt humør.

Hun var i gang med at lave aftensmad, og de grinede. Så sagde han: ’jeg bliver nødt til at smutte, jeg ringer til dig omkring klokken 8.30 i morgen tidlig.' Det var deres sidste samtale.

Heath Ledgers mangeårige ven og agent Steve Alexander talte med skuespilleren aftenen før, han døde, og ligesom Kate Ledger fortæller han, at samtalen var munter.

Skuespilleren var i supermarkedet for at købe nogle ting til aftensmad, han ville lave den aften i lejligheden. De havde en god snak. Han lød glad, som om han havde det godt. Intet ud over det sædvanlige, fortæller vennen.

Heath Ledger i rollen som Ennis Del Mar og skuespiller Jale Gyllenhaal i rollen som Jack Twist i filmen 'Brokeback Mountain' fra 2005.
Heath Ledger i rollen som Ennis Del Mar og skuespiller Jale Gyllenhaal i rollen som Jack Twist i filmen 'Brokeback Mountain' fra 2005. Foto: HANDOUT
Vis mere

Det samme billede tegner hans anden nære ven og instruktør Matt Amato. Han fortæller, han talte med Heath Ledger den dag, han døde, og selvom han godt var klar over, hans ven arbejdede for meget, havde han stadig energi og humor.

De ville skrive sammen to eller tre gange om dagen og det sidste, skuespilleren sagde til Matt Amato var ’jeg vil gå ned og købe nogle cigs (cigaretter, red.)’ hvortil Matt Amato ville svare ’figs (figner, red.)’. De to havde nogle interne ordspil, og de ville sige dem som en kontinuerlig joke.

Gerry Grennel siger også, at det var åbenlyst, stjernen havde det dårligt, og han skulle have bedt Heath Ledger om at tage med ham tilbage til Irland.