Venner forsvarer Frits Helmuth: Jeg så ham aldrig fuld


De sidste år af sit liv skyllede Frits Helmuth ofte sorger og dårlige minder ned med flaskeøl. Det var seerne i aftes vidne til i DRs portrætfilm ’Frits – Ølhundens søn’.

Men det billede må simpelthen ikke blive hans eftermæle, fastslår hans nære kollega, instruktøren Kaspar Rostrup, der selv medvirker i DRs portræt.

- Jeg er med i filmen for at stå som garant og huskeseddel for, at Frits Helmuth var en af vores allerstørste kunstnere. Og jeg vil slå meget fast, at jeg helst vil bære dén erindring om ham. Jeg har lavet 14-15 store roller med ham. Og han har givet mig mange store oplevelser, siger Kaspar Rostrup, der både har instrueret ’Dansen med Regitze’ og Bryggeren’.

Druk, svigt og blødende mavesår: Nu afsløres Helmuth-familiens hemmeligheder

Bitter strid om Frits Helmuths arv

Holdt sig på måtten

Han fortæller, at han godt var klar over, at Frits Helmuth havde et alkoholproblem. Men ikke mere end at han godt kunne holde sig på måtten, når de to venner arbejdede sammen.

- Jeg har aldrig nogensinde været udsat for, at han var fuld eller ikke koncentreret. Aldrig. Flere teaterdirektører har advaret mig og sagt, at jeg skulle sikre mig, at Frits ikke drak. Men der var en gentleman-aftale mellem Frits og mig, og det var, at vi aldrig nævnte det. Og når han trådte ind i prøvelokalet eller filmstudiet, var der aldrig noget. Tværtimod var han en af de mest præcise, dygtige og hårdtarbejdende teaterarbejdere, jeg har kendt, siger han og fortæller, at det heller ikke var kunsten, scenen eller filmene, der tog hårdt på Frits Helmuth.

- Det var hans barndom. En barndom, han aldrig kom af med. Og alligevel gjorde han. Han kæmpede hele livet med det pres fra faderen. Og han brød sig ikke om at blive sammenlignet med sin far. Men til slut lavede han en forestilling, hvor han spillede sin far og sang sin fars viser og gjorde dem til sine egne. Og tænker man psykologisk over det, så var det en sejr uden lige. Han vandt til sidst over angsten for sin far. Det var meget stærkt, siger han.

Eminent kunstner

Derfor håber Kaspar Rostrup også, at danskerne vil huske Frits Helmuth for meget andet end som en drukkenbolt, der havde et svært forhold til sin far.

- Jeg håber, at folk vil huske ham som den eminente kunstner, han var. Så må man bagom sige, at så meget kostede det ham. Og som han selv slutter filmen med at sige: Det var det værd. Og det er godt for os alle sammen.

Pusle Helmuth: Far sagde aldrig undskyld

Vidunderlig tid med Frits

 

Ghita Nørby 1
(Foto: Ditte Bjerregaard)

Skuespillerkollegaen Ghita Nørby har siden sine helt unge år spillet sammen med Frits Helmuth ved utallige lejligheder. Eksempelvis spillede de over for hinanden i stykket ’Hvem er bange for Virginia Woolf’ ikke mindre end 500 gange. Og de senere år fandt de igen sammen i den prisvindende film ’Dansen med Regitze’.

- Jeg havde en fuldstændig vidunderlig tid med Frits Helmuth. Jeg synes, han var en stor skuespiller. Vi har hverken været gift eller har børn sammen, men vi har været nogle vidunderlige kolleger, siger Ghita Nørby, der ikke har set DRs portrætfilm, og ikke vil kommentere hans familiemæssige problemer eller hans alkoholforbrug.

Han kunne forbedre alting

 

Erik Clausen 1
(Foto: Liselotte Sabroe)

Kollegaen Erik Clausen var en af de sidste, der spillede sammen med Frits Helmuth. Det var i 2003 i filmen ’Villa Paranoia’.

- Filmen handler om en far og en søn. Frits spillede faderen, og jeg var sønnen. Og jeg kan huske en scene, hvor vi skulle forenes midt imellem en kæmpe flok kyllinger. Vi var omgivet af kyllingelort, og jeg kan huske, at Frits svor, at han aldrig ville spise kyllinger igen, siger han og husker Frits Helmuth for det store talent.

- Rent professionelt kunne han gøre alting bedre. Han var meget talentfuld. Men man betaler en høj pris for at være skuespiller. Og det er der mange, der ikke sætter pris på.

Læs også: