Danske Mary er atter kåret til en af verdens bedst klædte

Det amerikanske magasin Vanity Fair har endnu engang kastet et kritisk blik på kvinder (og mænd) og deres stil verden over.

De bedst klædte har de fundet både inden for egne grænser og uden for - blandt andet i skikkelse af den danske kronprinsesse, der har fået en fornem plads på listen, hvor hun kort og ultrakort beskrives som 'hustru til kronprins Frederik, kommende konge af Danmark, mor til fire'.

SE BILLEDERNE: Her er Mary og verdens øvrige bedst klædte kendisser

Selv påstår magasinet, at kvinderne rangerer fra prinsesser til quarterback, deres accessories fra halskæder til hunde og deres shopping fra Net-a-Porter (netbutik.red.) til haute couture. Og cremen af fashionistaer kan ifølge magasinet beskrives med to ord: genbrug og bedsteforældre.

Andre med blåt blod i årerne er den britiske hertuginde Kate Middleton, prinsesse Alexandra af Grækenland og Charlotte Casiraghi, datter af Monaco-prinsesse Caroline. Mens de mere almindelig dødelige blandt andre tæller rapperen Jay-Z, skuespilleren Colin Firth og hustruen Livia samt den amerikanske quarterback Tom Brady fra NFL-holdet New England Patriots.

SE BILLEDERNE: Her er Mary og verdens øvrige bedst klædte kendisser