Fisse, punani, vagina, tissekone, cunt - kvinders underliv har mange navne, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad man skal kalde det.

Torsdag aften blev 'The Perfect V,' - en produktserie til kvinders underliv, lanceret. Men hvor mange kvinder kalder i virkeligheden deres underliv v'et?

Der var lagt op til ultimativ tøsehørm, da 'The Perfect V' holdte lanceringsfest på Refshaleøen i København.

Den lyserøde løber var rullet ud og goodie-poser med sæbe og cremer til underlivet, stod klar til de fremmødte. Gæstelisten bunede med navne på kendte kvinder, men de må være blevet sky - mange af dem mødte nemlig aldrig op.

BT fangede dog de to sangerinder Szhirley og Saseline, der ankom sammen til festen i matchende, stribede silkesæt - inden de forlod festen igen, blot ti minutter efter de var ankommet.

»Punani,« udbryder sangerinden Saseline i et halv-ironisk toneleje, da hun bliver spurgt, hvad hun kalder kvinders underliv.

»Vajayjay,« stemmer Shirley i, men tilføjer dog hurtigt, at det kommer an på situationen, og hvem der er til stede.

»Man sidder jo ikke foran sine børn og siger grimme navne. Der hedder det tissekone,« siger den 40-årige sangerinde Szhirley, der er mor til to drenge.

De to sangfugle greb hurtigt chancen for at lede interviewet i en mere 'sober' retning. Szhirley fortalte blandt andet, at hun, efter en travl periode med musicalen 'We Will Rock You,' ikke har så mange planer over sommeren, men har tænkt sig at tage det roligt.

»Og så skal hun hjælpe mig med at pakke,« tilføjer Saseline.

Den 34-årige sangerinde og blogger offentliggjorde for nyligt på sin blog, at hun flytter til Barcelona med sine to sønner.

Også Louise Kjølsen, som er bedre kendt under sit alias Twerk-Queen, var til lanceringen af 'The Perfect V' på Refshaleøen. Selvom hun i første omgang ikke var helt klar over, hvilket produkt der skulle lanceres, var hun ikke bleg for at dele sine bud på, hvad man kan kalde kvinders underliv.

»Vagina er et godt alsidigt ord. Det kan meget, men det er måske ikke så sexet, så det kommer lidt an på, hvad man bruger det til,« siger hun og uddyber:

»Et godt dansk ord som fisse kan også noget - det kan man både bruge i seksuelle sammenhænge, og når man snakker med veninder. Punani er lidt eksotisk. Og så er der cunt, som er et af mine yndlings ord - der ligger noget styrke i det,« siger hun.

Louise Kjølsen understreger, at det er vigtigt at tage sig af sit underliv - uanset hvad man kalder det.

Produktserien 'The Perfect V' er udviklet af Avonda Urben, hvis mission det er at give kvinder verden over en mulighed for at passe bedre på sig selv og deres 'V'. Mathilde Göhler er kampagnemodel, og Uffe Buchard har stået for det kreative. Produkterne er tilgængelig fra juni 2017 og forhandles blandt andet hos Magasin Du Nord.