*****
(fem stjerner)
Tradition, swing i konvolutterne, krydret humør og groft saltet satire
i skøn og støj(berg)ende forening. Sådan har det været de senere år i Cirkusrevyen, og sådan er det i 2016.
Folkeligt i ordets oprindelige runde betydning, funderet i snart 200 års revyhistorie. Harmløst og samtidig hørmende hampert. Indimellem ædende skarpt, så det næsten er for meget. Og så alligevel stadig pjank og pjat.
Rammen om årets revy er gæster og grænser, synger de i åbningsnummeret. Vi forstår, at det handler om flygtningekrise, og fornemmer allerede dér kritisk snert.
Langt fra alle 23 numre i årets Cirkusrevyen har flygtninge på dagsordenen, men hints og hentydninger er spredt ud under teltdugen som teltlejrene ved EUs grænser.
Lad os begynde fra toppen. Og jeg mener TOPPEN.
Ulf Pilgaard er tilbage som dronning Margrethe, nu med nytårstale. Det seneste år i kongehuset har været en foræring til tekstforfatter Carl Erik Sørensen. Talerod og Henriks konstante fravær som omdrejningspunkter, mikset sammen i en vildt sjov cocktail. Majestæten aner ikke, hvor prinsen er - på den anden side plejer han at have toldfri smøger med hjem.
Efter en lidt tynd begyndelse indtager debutanten Lise Baastrup scenen i en rent ud uimodståelig tekst som hende, der er vild - ikke med Sean Penn, men med Søren Pind. Det er dødhamrende charmerende og virkelig sjovt; leveret i en iscenesættelse som gammel varieté i Grease-version.
Læg mærke til Lise Baastrup; hun kan noget med sig selv og sin timing uanset, om hun er lummer minister-fan eller datter på jagt efter sin mor.
Søren Pind-nummeret er et topnummer, der næsten ligger for tidligt i det to timer lange show.
Og dog senere Henrik Lykkegaard som frisk målgruppe domptør. Ham igen sammen
med Niels Ellegaard i en præcis parodi på os 50+ mænd, der synes, vi er nogle fandens karle.
Det er set før; den åbenlyse kemi mellem de to gør det hele værd.
Ulf Pilgaard i en ægte revyklassiker - den vrede mand. I dette tilfælde en embedsmand, der som led i Bertel Haarders (han sad lige foran og lo højest) decentraliseringsplaner er sendt til Nordvestjylland.
Jeg kan savne de overrumplende sagen-vendt-på-hovedet vinkler, som især Ditte Hansen er stået for. Men hvor hun til gengæld kunne virke overstyret i sine parodier, er debutant Lise en kuldebro af en iskold skarpretter i sin Inger Støjberg-parodi.
Ministeren har fået som opgave at sørge for, at flygtningene ved Danmarks grænser bliver 'skidt behandlet på en ordentlig måde', som Baastrup siger.
Politisk kan man mene, hvad man vil, om det ondskabens portræt, hun og tekstforfatter Carl Erik Sørensen har sat sig for at tegne af udlændingeministeren, men det er godt sommerteater.
Så er er Lisbet Dahls version af Pia Kjærsgaard som Folketingets formand straks et mere klassisk revynummer af typen, der nærmere registrerer end kommenterer.
Og i den helt modsatte grøft Lise Baastrup igen som teltdugsløftende 'Nede Mette'-singlepige uden styr på hverken sig selv, alkoholindtag eller dild(o)-blenderen. Hun skal vist forestille at være tv-kok - jeg ville nok vælge kapelmester James Price til dét job. Der er noget dejlig determineret i den måde, Baastrup udleverer sin desperate singlekvinde på.
Debu-tanten stråler om kap med Lisbet-tanten og onklerne Pil-, Lykke- og Ellegaard.
I sidste ende er det en festlig holdindsats.
Cirkusrevyen 2016 med Henrik Lykkeaard, Lise Baastrup, Lisbet Dahl,
Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard. Instruktør Lisbet Dahl, scenograf Niels
Secher, kapelmester James Price, koreograf René Vinther, kostumier
Henrik Børgesen.
