Kindbenene høje, huden blottet for fejl og benene uendeligt lange. Kandidaterne i programmet Danmarks næste Topmodel kønne og deres mål i nogles øjne misundelsesværdige, men de er også så unaturlige, at de sætter et usundt ideal for unge seere, mener kritikere.

Modeldrømmene blev vakt til live i aftes i tredje sæson af Danmarks næste Topmodel, hvor bl.a. tv-baronessen Caroline Fleming og modemanden Uffe Buchard skal finde Danmarks næste Topmodel i Kanal 4-programmet af samme navn.

En af dem, der langer ud efter programkonceptet, hvor 15 danske piger slås om en modelkontrakt, er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Steen Andersen, der har kigget PR-materialet over modelaspiranterne igennem. Her præsenteres deltagere i bikini og i så retoucherede udgaver af sig selv, at det sætter et helt urealistisk mål for ganske almindelige unge piger, mener Steen Andersen.

- Jeg synes ikke, at programmet bibringer noget positivt. 16-årige, ikke færdigudviklede piger står i kø for at medvirke i et program, der idealiserer det uopnåelige. Man skaber et billede af, at ser man sådan ud, kommer man frem i verden. De piger, der stille op, har selv valgt at tage risikoen, men det er de helt almindelig unge på den anden side af skærmen, vi er meget nervøse for, siger Steen Andersen og bladrer et par sider i pressekataloget, mens han undrer sig over, hvor knæskaller og skønhedspletter er forsvundet hen.

Topmodel-1


 

- Uden at have bladret mange meter kan jeg se, at det på ingen måde er et naturligt udseende, de udsender. De fleste er simpelthen for tynde. De ligner Barbiedukker! Hende her, siger han og peger på en 16-årig pige:

- Hun ville slet ikke kunne gå, hvis hun så sådan ud i virkeligheden. Man har skabt nogle manipulerede ikoner, som slet ikke kan genkendes i virkeligheden. Det har den negative effekt, at der går en masse unge piger rundt og siger: Tænk, hvis jeg kunne være en af dem!
 
I sit daglige arbejde for LMS møder han unge piger og kvinder, der har kæmpet en sygelig kamp for at blive ‘en af dem’. I foreningens mere generelle arbejde møder han folkeskoleklasser, som får den sædvanlige test at udpege kvinder med størst selvværd i et modemagasin. Og de tyndeste vinder uden undtagelse, som han siger.

- Problemet er, at unge mennesker tror, at ser man sådan ud, bliver man glad og lykkelig!

Under den københavnske modeuge forsøgte man at hæve aldersbarren til 16, men i programmet ligger aldersspredningen fra 23 og helt ned til 15. Men hvorfor skal vi kigge på fotomodeller på kun 15 år, spørger Steen Andersen – og giver selv svaret.

- Det har jo noget at gøre med branchens tanke og metode, når en model skal ligne et tøjstativ snarere end et menneske. Måske kan en del forklaringen være, at mange designere og stylister m.m., er homoseksuelle. Deres kvindesyn er et andet, og for dem skal kvinderne helst ligne drenge, siger Steen Andersen.
 
Men modellerne må også forene sig og råbe op, siger den tidligere model Ida Burchardi, der i dag driver foreningen Danske Modeller.


 
- Modeller har været så udskældte, at de selv har taget afstand fra at diskutere problematikken. Men det er faktisk vigtigt, at vi får skabt en modpol, som ikke fremstiller modellerne som overjordiske væsener. Man skal huske, at modeller bliver rollemodeller både for hinanden og for andre piger, siger Ida Burchardi, der som forening bl.a. tilbyder ‘model-til-model’-snakke i lukkede grupper med bl.a. en rådgiver fra LMS.

Hun finder det svært at adressere ’det tynde ideal’ rette sted.
 
- Jeg blev selv syg og oplevede at stå svimmel og afkræftet før en booking og få ros for at være tynd. Men modelbureauer bliver ofte lusen mellem to negle, fordi kunden efterspørger noget, og det efterkommer man, selvom man sender 14-årige af sted. Hvem kan man skælde ud på? Hele det her skønhedsideal er så fasttømret, siger Ida Burchardi, der på foreningens vegne ikke mener, at Topmodel-konceptet rykker modelbranchens image i den rigtige retning.
 
- Som forening synes jeg ikke, at den viser det viser den bedste side af modelbranchen. For mig er det ren fiktion, fordi tingene programmet gøres endnu mere ekstreme end i virkeligheden, og det er ærgerligt, siger Ida Burchardi.