BTs Kirsten Erlendsson møder Sisse Fisker, tv-vært og mor til to.
Hvad har fået dig til at sige ja til OL og forlade mand og to små børn?
- Jeg havde også først sagt nej. OL og London og to små unger, det kunne jeg ikke overskue. Men så snakkede jeg med min kæreste om det, og vi fandt ud af, han var på barsel.
Hvorfor vil du gerne af sted?
- Jeg har aldrig været med til et OL, og jeg har hørt i så mange år fra alle mine kolleger, studieværter og sportskolleger og fra mange sportsfolk, at det er det største i deres liv. Så jeg har altid været vildt misundelig, for jeg har godt kunnet mærke den specielle stemning, men har været den derhjemme, der kigger på billederne.
Hvad fik dig til at skifte mening?
- DR tilbød, at jeg kunne få min familie med derover, og det var jeg først ret begejstret for. Men så fandt jeg ud af, at det ikke var en god ide med to små drenge i et overproppet London på et hotelværelse.
Hvad gør I så?
- Nu er jeg derovre i seks dage, hjemme i fire dage, af sted i seks dage o.s.v. Jeg ville aldrig være af sted i 18 dage. Det ville både være synd for mine unger, min mand og mine kolleger, og jeg ville heller ikke selv kunne holde det ud.
Hvordan er det at være tilbage på skærmen?
- Det er fantastisk. Jeg har været på barsel i nærmest to ud af to et halvt år, så jeg har været meget i barselsland. Jeg nyder virkelig at gå på arbejde. Ikke fordi jeg ikke kan lide mine børn, men man bliver lidt småskør af at gå rundt i den barselsverden, hvor alt handler om, hvor varm grøden er, skolde sutteflasker, hvilke bleer man skal købe, og hvornår børnene skal puttes. Bare det konstante søvnunderskud gør, at man bliver sådan en zoombie. Nu har min kæreste taget over, så nu sover jeg om natten, går i bad om morgenen, tager ud ad døren og snakker med almindelige mennesker og spiser frokost med kniv og gaffel.
Hvad har du ellers gjort?
- Jeg har levet af rugbrødsmadder, cappuccino og mørk chokolade. Det er stort set, hvad jeg har spist i de sidste ni måneder. Det er jo sådan, når man bliver mor og har to små, så er det hele tiden de smås behov. De skal have noget at spise, og de skal have det rigtige at spise, de skal have de gode ting, og så tager man selv en gulerod eller et æble, inden man falder omkuld kl. 20.30.
Har din opfattelse af tid forandret sig?
- Ja, jeg er blevet mere effektiv af at blive mor til to. Alt er meget skemalagt, når man har små børn. Vi har ikke noget vækkeur, for der er altid én, der råber ’moar’ kl. 5, hvor man tænker: nej nej nej. Jeg tror også, jeg er blevet mere effektiv på arbejde, men jeg føler, jeg er blevet 20 år ældre på to år. Min krop er i alt fald.
Hvordan opleves det?
- Jeg er totalt i kageform efter at have været gravid og født to børn på to år. Så får man ikke rørt sig så meget, som man plejer. Til gengæld får man nogle lykke-endorfiner, når man sidder helt vildt træt og vender det hvide ud af øjnene, mens der er madrester overalt og tænker: ’Hvad er det for et liv?’ - samtidig med at man griner. Eller når Samuel kommer hjem fra vuggestue og snakker, og den lille banker i bordet, og der er grød ud over det hele, så er det bare vildt hyggeligt og livsbekræftende. Så blæse være med alt andet og skidt med nullermændene i hjørnerne. Det er dejligt med de to banditter. Det sætter tingene i perspektiv. Engang var løbeturene det vigtigste i hele verden. Det er de ikke mere.
