Årets Cirkusrevy på Bakken er, som en cirkusrevy skal være. Klassisk revy, hvor fjollerier, forvekslingskomik, ånd, parodier, satire og showdans forenes i mundrette rim.

Vi har parodier på Inger Støjberg, Angela Merkel, og fire spillere i en Liberal Alliance-parodi. 'Om vi har påvirket regeringens politik? LA-LA-LA'. Et af årets store latterbrøl. Og Lisbet Dahl er forrygende som Bailey-svingende Thyra Frank.

Naturligvis er Henrik Lykkegaard en triumf som Trump. Det kommer som det første nummer efter pausen, nummeret, hvor han entrerer scenen med syleskarpt kropssprog og perfekt intonering. Og med en klassisk sjov revytekst, hvor virkeligheden illustreres i al sin absurditet.

Som det har været tilfældet de sidste tre-fire år tilføjer Lykkegaard den gamle revy under bøgetræerne et velkomment surrealistisk anstrøg. Som tekstforfatter og spiller i hans egne numre, den groteske og meget morsomme popvaudeville ’Jim’ om Jim Lyngvild, det syrede dansenummer ’En dag på kontoret’  (i familie med hans elscooterdans i en tidligere revy). Og endelig ’De grå synger’ med hele holdet om ældre, der tvinges til at blive på arbejdsmarkedet. Det er både sødt og bittert.

Både Cirkusrevyens ejer, Torben Træsko Pedersen, Ulf og Lisbet taler indimellem om generationsskifte. I sagens natur, ingen af dem er hvalpe. Heldigvis er der ikke meget, der tyder på, at det kommer lige med det samme, Pilgaard skal da i øvrigt også nå at fejre sit 50 års jubilæum i teltet til næste år.

Men aner man ikke konturerne af noget nyt? Lykkegaard ligner en mand, der mere eller mindre bevidst er på vej til at blive kørt ind som centerforward på holdet i bøgeskoven.

Niels Ellegaard er en fremragende komiker og skuespiller, men ingen af hans to solotekster i år gør stort indtryk. Om end der, som altid med forfatter Carl-Erik Sørensen, er venligt tvetydigt bid i det ene, ’Det sguda dansk’.

Som indisk født it-reparatør Atman kæmper Ellegaard alt, hvad han kan for vinde på charmen, men ’pessemand er pc-mand’ er kun sjovt første gang. Det nummer er simpelthen usjovt.

Bedre er han sammen med Lykkegaard i 'Hvad er det værd', hvor Lisbet Dahl har slæbt sin mand med til vurdering som antikvitet.

Den – med et udtryk, der allerede var slidt, da Cirkusrevyen åbnede i 1935 – bedårende Lise Baastrup, har så mange strenge at spille på i sit spil. De udnyttes ikke helt fuldt ud i år. Jo, hun er igen i år overskudsagtigt sjov som den kagespisende Inger Støjberg, der hver gang et flygtningecenter lukker, får sådan en trang til sukker.
Men hun mangler en tour de force som sidste års Søren Pind-nummer.

Heldigvis er der hen i mod slutningen af anden akt er to hyldester, den ene mere fortjent end den anden. Det er lykkedes den tidligere Cirkusrevy-stjerne, Ditte Hansen, og hendes kumpan, Louise Mieritz, at skrue en tekst sammen, hvor Lisbet Dahl hylder sig selv uden, at det bliver klægt. ’Diva Dahl’ hedder det meget passende.

Fru Dahl er ikke så rørig på scenen som engang, men hendes udstråling og star quality er uforandret. Format er ordet. Set nede fra kartoffelrækkerne ligner hun en Shirley MacLaine i dennes storhedstid. Det er sgu meget godt gået af en 71-årig lady.

Den anden afdæmpede hyldest tilfalder kort og virkelig rørende nyligt afdøde Claus Ryskjær. Naturligvis fremsagt af Ulf Pilgaard, og til aftenens største bifald.

En af disse stjernestunder, hvor man i grinet som publikum forbigående føler sig som en del af et stort fællesskab med en fælles identitet på tværs af alle forskelle. Som i nummeret ’Posthvor?’, hvor Ulf Pilgaard er pensionist på jagt efter en postkasse. Ikke sandt? Vi ved alle, hvad det handler om. Desværre er nummeret for langt og pointerne bliver tyndere og tyndere.

De seneste år har Cirkusrevyen konsekvent været en fem- eller seksstjernet oplevelse. Den kommer ikke helt derop i år. Der er som altid mange, mange gode grin og stof til eftertanke, men lovlig mange sekvenser i forestillingen efterlader i varierende grad én diffust ligeglad i stolen under teltdugen.

Cirkusrevyen 2017. Med Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Lise Baastrup. Premiere torsdag aften.