Rygter går på, at Hollywoods nye, hotte par er popstjernen Selena Gomez og The Weeknd, hvilket ikke ser ud til at begejstre alle.

Selena Gomez' ekskæreste gennem tre år er nemlig ingen ringere end Justin Bieber, som giver udtryk for, at det nye forhold ikke begejstrer ham.

Tidligere har Justin Bieber udtalt sig offentligt om, at The Weeknd med det borgerlige navn Abel Tesfayes musik er 'noget lort'.

Og nu har han været ude med riven igen.

Bieber var søndag aften ikke at spore til Grammy Awards, men sørgede selvfølgelig for at gøre sig bemærket alligevel.

22-årige Justin Bieber tog denne gang til Instagram for at gøre grin med Starboy-sangeren. Mens han var sammen med vennen Alfredo Flores, sendte Bieber live på Instagram, og her kommer han med en noget sarkastisk kommentar om Selenas nye fyr.

- Min yndlingssang for tiden? Starboy med The Weeknd, siger sangeren, hvorefter han knækker sammen af grin.

Hvorfor 'Baby'-sangeren bliver ved med at lange ud efter The Weeknd vides ikke - men måske er Bieber ikke helt kommet sig over bruddet med den smukke sangerinde?

I hvert fald er Justin Bieber alene om sin tilsvininger, som - indtil videre - ikke går den anden vej.

Se videoen her:

Selena Gomez dater i øjeblikket The Weeknd.
Selena Gomez dater i øjeblikket The Weeknd. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

The Weeknd har tidligere datet supermodellen Bella Hadid.
The Weeknd har tidligere datet supermodellen Bella Hadid. Foto: CHARLES PLATIAU
Vis mere