Den amerikanske skuespiller Tom Hanks holder sig en rimelig sej omgangskreds.

Forleden holdt han ferie sammen med mangemilliardæren David Geffen, Bruce 'The Boss' Springsteen, Oprah Winfrey og Barack og Michelle Obama.

De ferierede på Geffens store yacht i polynesien. Tom Hanks gæstede talkshowet 'The Late Show with Stephen Colbert' forleden, hvor han brugte lidt tid på at fortælle om ferien med det prominente selskab.

»Forestil dig, hvordan det ville være, og så skal du lige tredoble det. Det var helt utroligt, fantastisk,« siger han i interviewet, som du kan se i bunden af artiklen.

På den store yacht kan man se Barack Obama, der tager et billede af sin kone.
På den store yacht kan man se Barack Obama, der tager et billede af sin kone. Foto: MIKE LEYRAL
Vis mere

Der var dog mange  ting, som den tidligere præsident ikke måtte udtale sig om ved middagsbordet. Tom Hanks går dog ikke i dybden med, hvad han og de andre kendisser spurgte ind til.

Der er dog én lille anekdote som den Oscar-vindende skuespiller gerne måtte dele med værten. De var nemlig ikke kun på den store yacht. De blev enige om, at de skulle ud for at cykle. Og Tom Hanks endte desværre med at få den dårligste cykel af dem alle.

»Secret Service-folkene fik de gode cykler. Jeg fik en cykel, som man ikke engang ville kunne levere aviser med. Det var en meget lille og rusten pigecykel,« siger Tom Hanks til værten.

Han fortæller også, at der var meget mere stejlt på Tahiti, end han i første omgang havde troet. Derfor blev cykelturen på den lille cykel en meget, meget lang en af slagsen.

Se interviewet med Tom Hanks herunder: