____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jes Dorph-Petersen tabte tyve kilo, da han lagde alkohol på hylden og begyndte at spise mindre portioner.

Selvom han har flyttet sig fra det gamle topmave-skjulende skrivebord i nyhedsstudiet og er blevet sportsvært, er det ikke just træning, der har fået kiloene til at rasle af den populære tv-vært.

SE VIDEO MED JES: SÅDAN HAR JEG TABT MIG

- Faktisk har jeg gjort det ved at spise mindre, siger Jes Dorph-Petersen, der alligevel har endnu et trick i de efterhånden løsere ærmer:

- Jeg har ikke rørt alkohol i et halvt år. Det er jo også flydende fedt, så det er helt automatisk faldet af min krop, siger Champions League-værten, der har tabt tyve kilo på tre år.

- Det ville svare til, at der på min krop har været monteret 40 pakker oksekød, tilføjer han.

Selvom han ikke kan lade være med at dufte til andre alkohol og føle et lille stik af savn, når velkomstdrikken og det første glas kommer på bordet, er han glad for sin beslutning.

- Jeg hælder cola i vinglasset, og så har jeg en fest. Det er sgu ikke så slemt, siger Jes Dorph-Petersen, der alligevel må lytte til, at vennerne synes, han er lidt kedelig.

- Men så har jeg det til gengæld bedre end dem dagen efter. Og så kører jeg dem hjem fra byen.

Selvom Jes Dorph-Petersen fortsætter med at følge sine egne råd, har han ikke planer om at tabe yderligere kilo.

- Så tror jeg, jeg kommer til at ligne en afpillet gammel mand. Det vil jeg ikke. Kun en gammel mand, smiler den 52-årige sportsvært.

Du kan se meget mere til Jes Dorph-Petersen når han snart er aktuel i Masterchef på TV3. 

Se Jes Dorph-Petersen give alle sine slankeråd i klippet HER.