Nu begynder penge-maskinen

Tjener kassen på fotos af død Whitney

Whitney

 Bilen, der skal køre Whitney Houston fra Beverly Hilton Hotel, ankommer lørdag aften. Det er billeder af stjernen, der køres ud af sit hotelværelse på en båre, der nu er i høj kurs. (Foto: ROBYN BECK) Se stort billede

En fotograf var på pletten, da båren med Whitney Houstons lig blev båret ud af hotelværelset på Beverly Hilton Hotel i Los Angeles.

Billederne er grynede og gullige på grund af lyset på gangen, og viser reddere med båren, der er dækket af en hvidt klæde. Billederne er de absolut mest eftertragtede for aviser og sladderblade i hele verden netop nu, efter at superstjernen Whitney Houston døde natten til søndag dansk tid.

Derfor udbyder billedbureauet 'All Over' billederne verden over, men i hvert enkelt land skal medierne byde på retten til at bringe billederne, fordi de er så eksklusive.

Dyre billeder

Buddet begynder på 5.000 dollars, hvilket svarer til 28.176 danske kroner.

Budrunden slutter kl. 12, hvorfor en lang række danske medier netop nu ligger i budkrig med hinanden for at få billederne af den døde Whitney Houston.

- Det er en helt naturlig del af at sælge billeder. Det er den samme model, der gælder, uanset om der er tale om et tragisk dødsfald, et bryllup eller de første babybilleder. Det er en markedsmekanisme, forklarer Tom Tramborg, bureauchef hos All Over.

LÆS OGSÅ: Sådan fandt de Whitney Houston

Han anerkender, at det kan virke morbidt at score kassen på et dødsfald.
 
- Det er der givetvis nogen, der synes. Det er jo også morbidt - det er en tragisk hændelse. Men denne situation er ikke anderledes for os end alt det andet, der sker. Det er en dokumentation af livet og døden - både de lykkelige og de tragiske stunder, siger bureauchefen.

Han bekræfter, at der bydes løs, men vil ikke komme ind på, hvilket prisleje Whitney Houston-billederne ser ud til at lande på.

Andre billeder, der har ligget i den helt høje prisklasse, er senest billederne af Michael Jackson. Både de sidste billeder, hvor han var lykkelig sammen med sine børn, og billederne hvor hans lig køres væk.

Den slags billeder sælges for både hele og halve millioner dollars i USA. Priserne er dog noget mere beskedne i lille Danmark.

LÆS OGSÅ: Afdøde Whitney er klar med både film og album

Tom Tramborg vil ikke komme ind på, hvad han typisk sælger billeder for, men siger dog, at niveauet i Danmark er over 100.000 kr. for de virkelig eksklusive billeder.

Et smugkig på billederne er vedhæftet mailen om budrunden, der er sendt til mediernes billedredaktioner. Hvis man snyder og drister sig til at bruge billed-eksemplerne vil det koste en bøde på 25.000 dollars - eller 140.880 danske kroner.

Hollywood-sitet TMZ bragte et af billederne i går. Se det her:

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: