Springrytteren Tina Lund fortæller nu, at hendes forældre har fundet sammen igen, efter at de for syv år siden meddelte, at de skulle skilles.

Det skriver Se og Hør.

For syv år siden meddelte Tina Lunds forældre, Flemming Lund og May-Britt Lund, at kærligheden mellem dem var brast, og at de derfor skulle skilles.

Tina Lunds far, Flemming Lund, havde nemlig forelsket sig i den dengang 28-årige Sonja Adelbratt. Det fik han en del kritik for, da Sonja på daværende tidspunkt var på alder med Tina Lund.

Men nu, syv år senere, lader det til, at forældrenes kærlighedshistorie endnu ikke er slut.

»Min mor og far er sammen igen, og det er så dejligt. Det er altid rart, når éns forældre har det godt. De har været igennem lidt af hvert. Både min søster og jeg har to børn, og jeg tror, de fandt ud af, at de kan dele det hele sammen på en anden måde - det var ligesom det, der gav mere glæde end alt muligt andet,« siger den 37-årige rytter til Se og Hør.

Til dagligt bor Flemming Lund i Dubai, hvor han arbejder sammen med Tina Lund. Moren May-Britt har fortsat fast bopæl i Danmark.

Tina Lund er en professionel springrytter. Hun er gift med den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen og sammen har de en søn og en datter.

Hun blev især kendt i 2010 fra tv-programmet 'Tina Lund - helt tæt på', der blev sendt på TV 2, og har siden medvirket i blandt andet 'Vild med dans' samt udgivet en sang.