For tiden kender vi ham allerbedst som den charmerende tv-vært på "Den store bagedyst", der onsdag efter onsdag har sagt: »klar, parat, BAG!« til teltets deltagere. Men 47-årige Timm Vladimirs cv er både langt og bredt og tæller titler som både skuespiller, komiker, sanger, radiovært og kok foruden tv-vært. Vi har mødt ham til en snak om kvinder, mænd, kærlighed og forskelle mellem kønnene.
»Mit første kys fik jeg på fritidshjemmet af en fin, lille lyshåret pige. Ej, det er pinligt - jeg har glemt hendes navn! Jeg tror, jeg har været syv år, og hun var seks. Jeg husker det som ret rart, men også lidt pinligt. Vi sad ved siden af hinanden i bussen på vej hjem fra lejrskole og holdte i hånden hele turen, men uden at sige noget til hinanden. Vildt akavet i virkeligheden! Og pædagogerne gik forbi og smilede til os og syntes helt tydeligt, at det var så sødt, at der sad sådan to små unger og holdte i hånden. Det ville jeg også synes, hvis jeg så min knægt på seks sidde og holde en lille pige i hånden.«
LÆS OGSÅ: Bubber: Kvinders følelsesregister fascinerer mig helt vildt
»Jeg kvajer mig stadig over for kvinder. Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at lære lektier om dem, men jeg er blevet bedre til at vide, hvornår jeg skal være hudløst ærlig, og hvornår jeg bare skal holde mund eller komme med en lille hvid løgn. Klassikeren er jo: "Ser min røv stor ud i de her bukser", og der tror jeg bare, alle er enige om, at man bare siger nej. Altid! Det er ligesom blevet stille vedtaget af begge køn. Jeg ved ikke, hvornår jeg har lært det. Jeg kan ikke huske, jeg har haft klokket i det, og jeg kan heller ikke huske, at jeg nogensinde er blevet fortalt, at det er et no go. Det ved man ligesom bare.«
»Kvinder er allermest attraktive, når de ikke er sig selv super bevidste. Når kvinder er meget bevidste om dem selv, hvordan de ser ud, og hvordan de agerer, bliver det lidt uautentisk. Det kan godt være et turn off, hvis man kan mærke, at en kvinde ikke føler sig hjemme i et selskab, ikke har det godt med sig selv eller måske synes, at kjolen strammer lidt. Eller hvis man kan mærke, at hun prøver at være klog eller sexet. Det er meget bedre, når de slapper af og har noget tøj på, de har det godt i. Når deres kropssprog siger: "Hey – det her er mig. Hvad du ser, er hvad du får." Dét er attraktivt. Det gælder også for mænd. En mand, der hviler i sig selv, synes kvinder jo tit kan være rigtig lækker eller helt vildt charmerende, også selvom han vejer et par kilo for meget og ikke har sixpack.«
LÆS OGSÅ: 6 uventede fordele ved at sove nøgen
»Jeg går til bageren med morgenhår og joggingbukser, og jeg er fuldstændig ligeglad, hvem der ser mig, eller om jeg ser dum ud. Med tiden har lært at være afslappet og ikke tage mig selv for højtideligt. Det har ikke altid været sådan. Jeg blev en del af offentligheden i en ung alder, og i starten var jeg meget selvbevidst omkring det. Om jeg tyggede for hurtigt eller grimt, når jeg var ude og spise, eller om jeg havde noget i mundvigen. Men med alderen er jeg heldigvis også bare blevet mere ligeglad. På tv får jeg redt mit hår og får makeup på. Sådan ser jeg altså ikke ud i virkeligheden. Og jeg gider ikke sætte hår eller tage en pæn sweater på, når jeg skal til bageren om søndagen. Det godt være, at folk så går hjem og siger: "Jeg så ham fra tv ved bagen og hold kæft, han så træt ud." Det er helt okay med mig.«
»Det sagde BANG, da jeg mødte min kone, Katrine. Jeg ved ikke, om det var øjeblikkelig forelskelse eller øjeblikkelig tiltrækning. Det var i hvert fald helt vildt og ikke som noget andet, jeg nogensinde har oplevet før. Vi var begge i andre forhold, og jeg stod for at skulle giftes med min daværende kæreste, så det var ikke noget, vi agerede på. Men vi vidste begge, at der var sket noget underligt og vildt. Jeg mødte hende for tyve år siden, da Gordon og jeg skulle bruge nogle dansere til en optagelse. Vi løb ind i hinanden flere gange efter, og hun havde også en underlig fornemmelse af, at der var noget helt særlig mellem os. Det passede bare slet ikke ind i vores liv. Vores veje skiltes, og jeg blev gift. Seks år senere blev jeg skilt, og så skete der det sindssygt mærkelige, at jeg rendte jeg ind i Katrine igen. Helt tilfældigt. Samme dag som jeg havde underskrevet de endelige skilsmissepapirer, for at det ikke skal være løgn! Vi havde overhovedet ikke set hinanden i alle de år, men fornemmelsen var der lige med det samme igen. Men der var hun gift. Langt senere, da vi begge var fri af forhold, begyndte vi langsomt at se hinanden. Men det var med en del berøringsangst, for det var så skørt, at vi var blevet ved med at rende på hinanden og have den der sindssyge, men uforklarlige, tiltrækning. Til sidst havde skæbnen spillet os for mange pus, og vi kunne mærke, at det stak for dybt til, at det kunne ignoreres, og så blev vi kærester. Og senere gift. Og den der vilde tiltrækning er der stadigvæk i dag. Nu kender vi bare hinanden. Det er sgu egentligt ret vildt!«
LÆS OGSÅ: Ander Agger: Kvinder er allermest kvindelige, når...
»Jeg siger ofte til min kone, at hun er mega lækker, eller at hun ser smuk ud. For det synes jeg. Og jeg siger hver dag, at jeg elsker hende. For det gør jeg. Jeg bemærker tit, at hun ser virkelig godt ud. Jeg siger det ikke alle gangene, for det kan også blive for skørt på en eller anden måde. Hun er også god til at sige sådan nogle ting til mig. Og det er pissedejligt. Det er en vigtig ting at huske i et forhold. Man bliver da aldrig træt af, når nogen synes, man er lækker. Og specielt ikke ens kone. Jeg vil aldrig holde op med at anstrenge mig for at være lækker over for hende!«
»Jeg føler mig allermest mandig, når jeg laver mad til min kone og mit barn, eller gør noget for dem, hvor jeg tager mig af dem og gør dem glade. Det kan nok summeres op til, at jeg føler mig mandig, når jeg føler, at jeg er en forsørger, hvilket jo er ret ur-agtigt. Men jeg kan også føle mig mandig, når min kone giver mig et blik, der siger, at hun synes jeg er dejlig og et rigtigt mandfolk. Det kan være alle mulige og umulige situationer. For eksempel synes hun, at jeg ser enormt maskulin ud i mit træningstøj. Og jeg synes selv, at jeg ser hæslig ud! Helt stramme løbebukser med et par shorts uden over. Folk i løbetøj ligner jo tosser! Men alligevel smitter det af, når jeg kan se, at hun tænker: "Hey, dér er sgu min mand". Jeg føler mig absolut ikke flot i tøjet, men jeg kan godt føle mig mandig i det, fordi jeg kan se, at jeg er det i hendes øjne.«
»Kærlighed bliver mere nuanceret med alderen. Man opdager lige så stille hverdagsromantikken. Det er ikke fordi, vi render rundt på lyserøde skyer derhjemme, men jeg kan godt se det romantiske i de små hverdagsting. Jeg kan glæde mig rigtig meget til bare at komme hjem og slappe af og hygge med min familie og synes, det er helt vidunderligt. Men det er ikke alt i hverdagen, jeg synes, er romantisk. Jeg kommer aldrig til at have nogle rosenrøde tanker om at vaske gulve for eksempel. Man opdager også helt nye dimensioner i kærligheden, når man får børn. Man føler en kærlighed, man ikke troede, man havde i sig, og som man slet ikke vidste, var fysisk mulig. Og dén kærlighed forstærker også kærligheden til ens kone. Man har jo skabt noget helt unikt sammen og knytter nogle stærke og fantastiske bånd af det. I ungdommen var det hele mere sort/hvidt. Enten var man stormende forelsket eller også var det helt skidt. Det er både smukt og befriende at opdage, at kærligheden er så stor og bred, som den er.«
»Jeg kan godt misunde kvinder for at være så gode til at være tætte med deres veninder. Både gode til at holde fast i veninderne, men også gode til virkelig at få snakket. For helvede, når Katrine har været ude med en veninde i tre timer, så ved hun jo alt om, hvordan det går, og hvad hun tænker på for tiden. Men nogle gange når jeg kommer hjem fra en eftermiddag med en god ven, hvor vi har snakket og hygget os helt vildt, og Katrine spørger mig: "Hvordan går det egentligt med ham og konen?", så bliver jeg helt tom for ord, for øhh... Det nåede vi ikke lige forbi. Og det er jo nærmest flovt, at vi kan snakke i flere timer uden at finde ud af, hvordan min gode ven egentligt har det. Det kan kvinder altså! Vi mænd mødes ligesom et andet sted i dialogen, og når måske kun derhen, hvis der er en, der har en krise. Det er jo fuldstændigt tosset, for jeg vil jo faktisk rigtig gerne vide, hvordan mine venner har det. Men der kommer nemt til at være en grundantagelse om, at hvis han ikke siger noget, så går det nok meget godt.«
LÆS OGSÅ: Mikkel Beha: Min mors død var grunden til, at Marian og jeg blev gift
»Noget af det mest frustrerende ved kvinder er, at de analyserer alt for meget! De vender og drejer og tolker på mange ting. Jeg har egentligt ikke noget imod, at de er analyserende, det kan også være en styrke, men nogle gange læser de altså alt muligt ind mellem linjerne, som aldrig har været der. For eksempel hører jeg nogle gange Katrine sidde sammen med en veninde og analysere en anden venindes forhold, så kan de godt give venindens mand en ordentlig tur gennem maskinen. "Han er sådan, og hun er bare sådan, og det sker helt sikkert fordi han gjorde dét der, han player hende for vildt, og hun burde bare lægge ham på is". Med fare for at degradere mænd lidt, så burde kvinder vide, at vi altså slet ikke er så svære at regne ud. Når jeg hører på sådan en analyse, så tænker jeg: "Prøv at hør − han har med garanti ikke tænkt alle de tanker, du lige fremlagde". Jeg tror, at kvinder er meget mere udspekulerede og kalkulerede, og det kommer de nemt til at tillægge mænd. De tror, at mænd er strategiske, fordi de selv er det. Det er ikke fordi, mænd er ukomplicerede. De er bare meget mindre komplicerede, end kvinder tror.«
»Den fordom, jeg oftest hører fra kvinder om mig selv er, at jeg skulle være lidt af en smartass. Det hænger nok sammen med, at jeg tit har lidt store armbevægelser, haha. Jeg har aldrig været den stille mus, som undskyldte for, at jeg var der. Sådan er jeg bare. Jeg hørte det oftest, da jeg var yngre. Der var det måske også mere rigtigt. Heldigvis har jeg altid mest hørt det, fordi folk siger til mig, at jeg slet ikke er så smart, som de troede. Jeg vælger at tage det som et kompliment!«
»Mange kvinder betragter mig nok som en hyggeonkel i dag. I mine yngre dage, var der oftere nogle, der gav udtryk for at de fandt mig attraktiv og den slags ting. Jeg tror, det er en kombination af, at jeg er blevet ældre og at mange nu kender mig fra "Den store bagedyst", som jo er et familieprogram, der er baseret på familieværdier. Det er også der, jeg selv er i mit liv, så på den måde hænger det hele fint sammen. Jeg tror også, at kvinderne, der ser det, er hen ad min egen alder, og jeg tror absolut ikke, at de ser det på grund af mig. Heldigvis! De synes sikkert, at jeg er meget sød og rar, og lægger meget mere mærke til alle kagerne.«
LÆS OGSÅ: Niarn: Jeg kan dø af en enkelt druktur
LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du giftede dig med den rigtige
LÆS OGSÅ: Jonatan Spang: Det med at stifte familie tager jeg helt afslappet
Denne artikel blev oprindeligt bragt hos ALT for damerne.
