Timberlake og Biel brugte 37 mio på bryllup

Det gik ikke stille for sig, da et af Hollywoods mest populære par sagde ja til hinanden ved en ceremoni i det sydlige Italien. Ikke mindre end 37,5 millioner vurderer magasinet People, at parret brugte på brylluppet.

Efter fem års kæresteri faldt Justin Timberlake på knæ for Jessica Biel i december. Og nu kan de altså kalde sig mand og kone. Ren lykke, fortæller parret.

- Det er skønt at være gift, vielsen var smuk, og det var helt særligt at have vores venner og familie omkring os, siger parret i et udtalelse til People.

Det dyre bryllup menes at være et af det dyreste kendisbryllupper. Da Tom Cruise og Katie Holmes blev gift i 2006 ved en ekstravagant fest, kostede den kun det halve. 

Biel og Timberlakes fejring har da også næsten varet en uge, hvor de har haft venner og familie med sig i Italien, hvor der hver dag har været fest og fyrværkeri.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her