Elskerinderne scorer fortsat kassen på deres afsløringer om den berømte og berygtede golfstjerne Tiger Woods.

Nu kommer affæren mellem ham og pornostjernen Joslyn James nemlig på film. 'The elleventh hole' (Det 11. hul, red) lyder titlen, der henviser til de 11 elskerinder, der har talt ud om deres affære med golfspilleren.

Joslyn James har påstået at have været gravid to gange med Tiger Woods. Begge gange fik hun dog abort.

Siden affæren mellem de to blev offentliggjort har hun desuden tjent stort på at optræde med stripshows nær de steder, han var ude at spille.

Ifølge en pressemeddelelse fra Vivid Entertainment, der står bag den nye pornofilm, vil den afsløre hemmeligholdte detaljer fra parrets tre-årige affærer, der bliver udlevet på lagnerne.

- Det var ikke unormalt, at vi dyrkede seks tre-fire gange på den dag under de store turneringer, har hun tidligere udtalt.

Joslyn James har selv været med til udvælgelsen af den mandlige hovedperson, der skal spille Tiger.

Filmen forventes at komme på gaden den 17. maj.