Tårene sad løst, da Tiger Woods søndag aften dansk tid fortalte om, hvordan han forgæves kæmpede mod sin troløshed.
Golfmilliardæren gav sit første interview til sportskanalen ESPN og en golf kanal, hvor han udvalgte egne spørgsmål og nægtede at svare på andre.
- Jeg har såret så mange mennesker med min hæmningsløse attitude og opførsel. Jeg prøvede at stoppe, men kunne ikke, fortæller golfstjernen.
Siden den skæbnesvangre dag i november 2009, har flere i pressen spekuleret på, hvad der skete forinden det biluheld, hvor Tigers' køller havnede i forruden på hans bil. Tiger har forklaret, at han blev angrebet af sin arrige kone, Elin Nordegren, men ville iøvrigt kun fortælle, at det kunne man læse i politirapporten, mens alt det andet var mellem ham og Elin.
- Jeg levede på en løgn. Og jeg gjorde en masse, som sårede mange mennesker, undskylder han.
Sexafvænning
Umiddelbart efter ulykken ved hans hjem i Florida i november, pakkede Tiger køllerne og forsøgte sexafvænning. To gange har han nu været indlagt, fordi han ikke kan styre sin lyst til kvinder.
- Det var virkelig hårdt at skulle se sig selv i sådan et lys, som du aldrig ville tro, at du skulle se dig i. Det er brutalt. Jeg så en person, som jeg aldrig havde troet, at jeg ville blive. Jeg har stadig megen behandling i vente, fortæller han om opholdet, der skyldes de mange sidespring.
Elskede Elin
- En er nok, åbenlyst bare ikke for mig. Mange ting er forandret i mit liv nu. Mange grimme ting er sket. Jeg har gjort nogle dumme ting og det hele brød sammen, men efter behandlingen vender jeg tilbage til mine rødder, forklarer Tiger, som er far til to og vil forsøge, at vinde sin kone tilbage.
- Jeg elskede hende. Jeg elskede Elin med alt hvad jeg er. Og det får mig til at føle mig endnu værre, siger Tiger Woods, som er bekymret for sine fans reaktion, når han vender tilbage til US Masters.
- Det ville være rart at høre nogle klappe.
























