De to TV2-journalister Natasja Crone og Rasmus Tantholdt har for første gang offentlig valgt at vise deres kærlighed.

Det skete på den røde løber inden årets Danmarks Indsamling på DR, som foregår i Svejsehallen på Refshaleøen i København.

»Vi er åbenlyst kærester, og det er sådan set det eneste, jeg kommer til at sige om det. Jeg vil meget hellere tale om det, der foregår i Afrika,« sagde Rasmus Tantholdt til BT, mens parret gik arm i arm og tydeligvis var glade for hinandens selskab.

Rygterne om turtelduernes forhold har længe svirret, og de fik nyt liv, da parret tog en selfie sammen med en tredje kollega og lagde på Crones Instagram-profil med teksten 'Nytårskærlighed'.

TV 2-profilerne proklamerede hurtigt, at 'kærlighed' skulle læses i en venskabelig kontekst. Men for nylig kunne de så igen puste til kærlighedsrygterne, da de simultant uploadede billeder fra en ferie i Thailand på samme medie.

Rasmus Tantholdt blev i sommer skilt fra en anden TV 2-kollega Cecilie Beck, som han havde været gift med i seks år.

Rasmus Tantholdt har tidligere dannet par med en anden TV 2-kollega Cecilie Beck.
Rasmus Tantholdt har tidligere dannet par med en anden TV 2-kollega Cecilie Beck. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Blot en måned tidligere havde også Natasja Crone ladet sig skille fra sin mand Lasse Sjørslev, også TV 2.

Natasja Crone har tidligere dannet par med en anden TV 2-kollega Lasse Sjørslev.
Natasja Crone har tidligere dannet par med en anden TV 2-kollega Lasse Sjørslev. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

I det hele taget må det konstateres, at Rasmus Tantholdt har en forkærlighed for studieværter fra TV2. Således har han en søn med en helt tredje studievært, nemlig Caroline Boserup, som han forlod til fordel for Cecilie Beck. Hun er tidligere nyhedsoplæser på TV 2.

Men nu er det altså Natasja Crone, der har stjålet korrespondentens hjerte, og hemmelighedskræmmeriet er endeligt forbi.

Rasmus Tantholdt med Natasja Crone.
Rasmus Tantholdt med Natasja Crone. Foto: Martin Sylvest
Vis mere