Det skriver ungnyt.dk.
- Talent '09 er et shortcut. Jeg synes, man skal gå på musikskole, øve skalaer og få sin nattesøvn. Spis rugbrød, løbetræn og øv dig. Vi har jo set masser af unge, der går ned med stoffer og alkohol pga. den slags opmærksomhed. Jeg ville aldrig have meldt min datter til en talentkonkurrence, siger dommer Hella til Ungnyt.dk.
Også Jokeren måtte indrømme, at han heller ikke anbefaler unge at melde sig til Talent.
- Det der sker, når man bliver berømt gennem et talentshow som ung er, at gassen hurtigt går af ballonen og man bliver hurtigere glemt. Man har - som menneske - et sundere forløb, hvis man går den hårde vej af op ad den lange karrieretrappe, som jeg selv har gjort, siger Jokeren til Ungnyt.dk.
Det var rapperen Kalle Pimp, der løb med sejren i fredagens Talent-finale.






















