Madonna afsluttede nattens store BRIT-Award-show - Det engelske svar på Grammy. Og den 56-årige poplegende stjal i den grad opmærksomheden - Bare ikke på den planlagte måde.

Halvvejs henne i  sit nyeste hit 'Living For Love' gik Madonna således op ad en lille trappe iklædt matador-kostume og dertilhørende kæmpekappe.

På det helt rigtige tidspunkt skulle Madonna så knappe kappen op. Og én af hendes muskuløse dansere skulle rive kappen væk med ét dramatisk snuptag.

Men her gik det galt.

Således fik Madonna ikke knappet knappen op, før danseren lagde alle kræfter i sit snuptag.

Læs også:

Og resultatet var at den muskuløse men også spinkle Madonna blev heven baglæns ned ad trappen, mens Taylor Swift og andre måbende tilskuere så til.

Ifølge avisen The Daily Mail landede Madonna på ryggen med et ildevarslende brag. Men imod alle odds rystede hun chokket af sig. Og stjernen færdiggjorde sangen med ironiske tekstbidder som 'Pick me up' og 'I'm gonna carry on'.

Det kan godt være at Madona er tre gange så gammel som sine yngste popkonkurrenter. Men de kan stadig lære noget at en virkelig showbiz-legende.

»The show must go on«, som Freddie Mercury engang sang.