Chili Klaus gør det igen. Denne gang med en noget original ide. Den chili-gale karakter kombinerer således stærke chilier med klassisk musik.

Det er DRs populære underholdningsorkester, som først smager på chilifrugterne Carolina Reaper, TSMB og spøgelseschili, hvorefter de sætter sig ned i kjole og hvidt og spiller klassisk musik, alt imens virkningen af de stærke frugter bliver kraftigere og kraftigere.

Som man kan se på klippet begynder flere af flere af orkestret at se decideret syge ud som minutterne går. Tårene triller ned af kinderne, sveden pibler på panden og musikerne kæmper sågar med at holde chilien i maven, altså alt imens de blide klassiske toner af stykket Tango Jalousi på imponerende vis fortsat flyder ud i salen.

Chili Klaus har de seneste år satte mange kendte dansker i chili-stævne. Her har han fået sine ofre til at spise nogle af verdens stærkeste chilier for åben skærm. De populære videoer er siden blevet et viralt fænomen i Danmark.