Han var en fighter uden lige. Når Svend Aukens enke Anne Wivel skal sætte ord på sin afdøde mands måde at tackle sit langstrakte sygdomsforløb på, er det først og fremmest hans ukuelige kampvilje, hun fremhæver.
Auken håbede til det sidste, at lægerne ville opdage en mirakelmedicin, der kunne helbrede ham eller i det mindste gøre ham så frisk, at han kunne komme hjem og dø i sine egne trygge rammer.
Køb B.T. i dag og læs bl.a. om håbet, Auken klyngede sig til, forholdet til Nyrup og bogen, der ikke blev færdig.
Det fortæller Anne Wivel til B.T.
- Sådan var Svend. Der må være et håb, siger hun.
Selv når det så sortest ud, forsøgte han at trøste folk.
- En ting er at erkende, at man selv skal dø, og han og jeg har nok været de eneste, der for alvor så det i øjnene. Noget andet er familien. Man får lyst til at trøste ens børn, når man kan se, at de bliver kede af det, siger Anne Wivel og fortæller, at Svend kunne sige til børnene, at de skulle vide, at hans sygdom var alvorlig, men at alle muligheder ikke var udtømte,« siger hun.
Køb B.T. i dag og læs bl.a. om håbet, Auken klyngede sig til, forholdet til Nyrup og bogen, der ikke blev færdig.
