Den netop løsladte reality-star fortæller sin version af overfaldet i Cecilie Frøkjærs nye program

Netop løsladt af retten i Århus efter nytår bag tremmer gæstede reality star Susan K torsdag aften optagelserne til Cecilie Frøkjærs nye talkshow 'Den Nøgne Sandhed',

Den temperamentsfulde blondine var sammen med klummeskribent Karen Thisted hemmelige gæster. Panelet bestående af Anders Breinholt, Kim Bodnia og Peter Mogensen spurgte indgående ind til episoden den 23. december, hvor Susan K. kastede et ølglas i hovedet på en garderobepige på et diskotek i Århus. 

Selvom den barmfagre reality-babe flere gange slog fast, at hun har fået forbud mod at udtale sig om sagen af sin advokat, kom der alligevel flere detaljer frem. Eksempelvis fortalte Susan K., at hun var meget fuld, og at hun slet ikke kunne huske noget, før hun var på politistationen.

Hun erkendte også, at hun havde gjort præcis det samme som garderobepigen, hvis hun havde fået et glas i hovedet. Og hun indrømmede også, at hun er temmelig hysterisk, men det er de fleste piger, som hun formulerede det. 

Go' Morgen Danmark-værten spurgte Susan K, om hun ville undskylde overfor garderobepigen, men her undveg Susan K ved at henvise til, at hun ikke måtte udtale sig i sagen.

Susan K. fortalte også, at hun i en alder af 35 år går meget i byen, men det hænger sammen med, at hun endnu ikke har fundet den rette mand. Altså en klar henvisning til, at hun har gjort forholdet forbi med Robinson-deltager Søren Petersen.

Programmet kan ses fredag aften klokken 20.