Skuespillerne Ole Ernst og Steen Springborg var de bedste venner gennem 40 år, og han var en af de få, der var ved Oles side indtil det sidste. Under bisættelsen havde Steen Springborg fået det ærefulde hverv som ceremonimester, da bisættelsen foregik uden præst.

 - Bisættelsen har været hård at forberede, fordi det hele har været så tæt på. Det var ikke meningen at det skulle blive sentimentalt, men jeg må indrømme, at jeg græd en smule, da operasangeren Morten Staugaard fremførte salmen 'En rose så jeg skyde', sagde Steen Springborg til BT efter bisættelsen.

strax -


Ellers fuldførte han bisættelsen på fornem vis og fik faktisk salen til at grine højlydt flere gange. Han citerede to digte om Ole, som var både sjove og underfundige på én gang.

- Han var min bror. Mest min storebror, men nogle gange var jeg også hans storebror, sagde Springborg, der allerede mødte Ole Ernst som helt ung på Aarhus teater og har kendt ham siden.



Efter bisættelsen fortsætter de nærmeste venner og familien til Cafe Fremtiden, hvor der er gravøl og smørrebrød på menuen - præcis som Ole Ernst ønskede det.