En af de mest sete boliger nogensinde på Boliga.dk har nu fået ny ejer.

Ifølge nye tal fra tinglysningen har skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke fået solgt sin 96 kvadratmeter store lejlighed i det indre København, og den 35-årige kendis kan glæde sig over, at den blev solgt til mere, end hvad hun selv købte den for.

Det skriver Boliga Kendte.

Lejligheden røg på markedet med en udbudspris på 4,2 millioner kroner i december 2013, og efter næsten 38.000 visninger af annoncen, valgte en køber at betale 3.950.000 kr. for boligen i maj.

Sofie Lassen-Kahlke erhvervede lejligheden sammen med sin daværende kæreste Axel Castenschiold i 2004 for 2.740.000 kroner og købte ham senere ud for 1,6 mio. kr., da forholdet var bristet.

Dermed har hun betalt godt og vel tre millioner kroner for lejligheden.

Boligen har fire værelser fordelt på 96 kvadratmeter, blandt andet med opholdsstue med panoramaudsigt over Kongens Have.

Sofie Lassen-Kahlke har foruden sin optræden i en lang række film og tv-serier været vært for flere stor tv-shows og blev i efteråret model for smykkefirmaet Aagaard.

Se annoncen for Sofie Lassen-Kahlkes lejlighed her