Den kønne danske skuespillerinde Sofie Lassen Kahlke har netop fået sin første datter.

Det skriver Billed Bladet.

Til Eurovision-finalen kunne man se Sofie Lassen Kahlke afgive point på danskernes vegne, og her burde man kunne have fornemmet, at der var noget stærkt på vej.

Kun to dage efter finaleshowet på Refshaleøen, fødte den smukke skuespiller nemlig en dejlig lille pige på 3.700 gram.

- Hun kom en lille smule tidligere end forventet, og jeg arbejdede til det sidste, fortæller Sofie, der nu er mor til to, siger hun til Billed Bladet.

Hun blev gift med gemalen Hans Poul Petersen for to år siden, og de har allerede sønnen Alfred på tre år.
Nu er familien dog vokset sig til en kernefamilie, med et barn af hver, men faktisk vidste Sofie Lassen Kahlke ikke, hvad kønnet var.

- Det er så hyggeligt med en af hver, og det er så dejligt at være mor igen, og at se vores søn blive storebror, siger en glad Sofie til Billed Bladet.