KØB PLUS!

Søren Bundgaard: Det var godt, jeg stoppede i tide

På en fem tønderland stor landejendom i Nordjylland går Søren Bundgaard rundt i gummistøvler. Han har netop fodret hestene, gravet et stort hul i jorden, for bagefter at fylde det med beton til den nye postkasse. Og indimellem har han taget sig selv i at fløjte rigtig højt og småsnakke med sine otte katte.

- Ja, der er langt fra det her liv og til det liv, folk kender mig fra, griner han og viser rundt på sin ejendom i den lille by Vadum nord for Aalborg.

- Men det er her, jeg har det bedst. Det er her, jeg kan være mig selv og har fundet den indre ro, vi jo alle går og leder efter, siger han.

For de fleste danskere er Søren Bundgaard en af historiens største grandprix-legender. Sammen med Kirsten Siggaard vandt han det danske Melodi Grand Prix i 1984, 1985 og igen i 1988. Og sangene 'Det er li' det', 'Sku du spør' for no'en' og 'Ka' du se, hva' jeg sa' har prentet sig i vores hukommelse og er blevet til evergreens.

Ser til fra sidelinjen

I aften går det igen løs. DR sender det 41. Melodi Grand Prix, der i år løber af stablen i Gigantium i Aalborg. Og her er Søren Bundgaard også med. Men denne gang på sidelinjen, hvor han har fået plads på publikumsrækkerne og intenst kan følge med, når en ny grandprix-stjerne bliver til.

Og det vil med garanti vække et par nostalgiske øjeblikke, forsikrer den i dag 55-årige Bundgaard.

- Jeg husker virkelig den tid som noget helt vildt og magisk. Og der venter vinderen en masse spændende oplevelser, lover Søren Bundgaard, der sammen med Kirsten Siggaard fik enorm succes - ikke kun herhjemme, men også i udlandet, takket være 1980ernes grandprixsejre. De spillede både i Tyrkiet og Grækenland, i det gamle Østtyskland og i hele Skandinavien.

Og mens pengene rullede ind på kontoen, fik de 1. klasses behandling, hvor de end kom.

Ikke alt var fest og farver

Men alt var ikke kun glædesrus og festlig glitter. For der er også bagsider af grandprix-medaljen, fastslår han.

Derfor valgte han selv at trække sig fra rampelyset efter fem intense år, og siden har han levet et mere tilbagetrukkent liv i det nordjyske. Et liv, der faktisk er så anonymt, at søger du hans navn på Google, dukker der kun få svar op.

- Lige fra begyndelsen var det slet ikke mig at stå på en scene. Men jeg greb muligheden, for jeg kunne se, at det var en god vej ind i musikbranchen. Til at begynde med var det hele også stort og spændende. Især i udlandet, hvor du drager af sted med en hel delegation, som var det landsholdet. Og man bliver nærmest båret frem.

- Men en dag daler interessen igen, og det kan virke voldsomt. Især, hvis man har satset det hele på den post, siger han.

Det gjorde Søren Bundgaard dog aldrig. Mest af alt fordi han ikke var vild med at stå i spotlightet. Og allerede i 1989 valgte 'Kirsten og Søren' at sige stop.

Brugte pengene fornuftigt

Mens Kirsten Siggaard fortsatte som solist, var Søren Bundgaard allerede blevet en eftertragtet producer og plademand. De mange penge han havde tjent, brugte han 'fornuftigt' og havde investeret i studie-udstyr.

Og her, mere end 20 år senere, driver han stadig SB Studio, der nu er rykket ud på ejendommen i Vadum, hvor han igennem årene har arbejdet med navne som Sweethearts, Peter Belli, Flemming Bamse Jørgensen, Kandis, Lene Siel, Birthe Kjær, Bent Fabricius-Bjerre og mange andre.

- Jeg føler mig meget heldig, og jeg ved, jeg har taget nogle rigtige valg. Men samtidig har jeg også set på tæt hold, hvad der skete med flere af de andre, der virkelig havde satset, siger han og hentyder til vennen Tommy Seebach, som han i mange år havde pladestudie med.

Men også Anders Frandsen, der blev fundet død med en havegrill på værelset nytårsdag.

- Jeg var med til at lave Anders' eneste plade efter grandprixet, fortæller Søren og ryster på hovedet.

- Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg oplevede ham som den totale overskudsmand fra det nordlige København. Men i stedet viste han sig at være det helt modsatte, fortsætter Søren og fortæller, at det er ved at være et par år siden, han sidst havde kontakt med Anders Frandsen.

Og selv om han godt var klar over, at Frandsen havde haft nogle svære år, fik han et chok, da han hørte om hans død.

- Jeg har aldrig været den fødte solist som Anders og Tommy. De elskede at stå på scenen, og folk kiggede på dem. Men det kick fik jeg ikke.

Jeg ville hellere være bagved og sørge for at det hele spillede. På mange måder stoppede jeg i tide. I hvert fald som solist, siger Søren Bundgaard, der i dag kun spiller på hobbyplan.

- Men hvis jeg havde været en 'rigtig' solist, tror jeg sagtens, jeg kunne have ramt bunden en dag. Det er jo en forvirret og skør branche, når det først kører stærkt, siger han og gentager flere gange, at han føler sig meget privilegeret.

- Man kan ikke blive ved med at være de hotte, og det kan man lige så godt indse. Vi havde mange gode år i grandprix, og vi kunne ikke blive ved med at forlange at score førstepladser, siger Søren Bundgaard og håber, at årets grandprix-vinder ikke lader sig rive helt med.

-For alting har sin tid, understreger han.