Soul-stjerne Erykah Badus nye video har skabt raseri i USA fordi sangerinden stripper på den gade i Dallas, hvor John F. Kennedy blev dræbt.

- Jeg forstår ikke, hvordan en, der bor her, som er borger i byen, kan gøre sådan noget, siger en indbygger i Dallas, Lindalyn Adams om den 39-årige soul-sangerindes nye video til hittet 'Window Seat'.

Den dybt kontroversielle video hvor Badu, der selv bor i Dallas, stripper, slutter med hun falder til jorden få meter fra det sted, hvor USA's præsident John F. Kennedy i 1963 blev skudt og dræbt.

Erykah Badu er ikke overraskende uenig og forsvarer videoen.

- Den plet er den mest monumentale i Dallas. Jeg gjorde det på en måde, der sammenlignede mordet med det karaktermord man vil udsætte sig selv for, efter at have blottet sig selv fuldstændig.

Striden kan ende i retten - Badu og video-producerne har ikke søgt om tilladelse til at optage videoen på stedet, og soul-stjernen kan også blive sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at blotte sig på et offentligt sted.

Se videoen ved at klikke her