Den krakkede komiker stod skoleret i aktionærforening.

Ord som Dow Jones-indeks, fundamental analyse og symmetrisk beskatning skal nok fremkalde tunge øjenlåg hos de fleste. Men ikke hos gæsterne ved Dansk Aktionærforenings aktiemesse 2009 i Christian IVs gamle børsbygning i København i går.

SE BILLEDERNE: FINN NØRBYGAARD - FRA SQUASH TIL FALLIT

Sølvræve med tern på tøjet og dollartegn i øjnene flashede investeringsviden og kanvastasker med teksten 'Aktionærforeningen - De kloges klub' i bygningens gamle bibliotek, der dannede rammen om aftenens uhøjtidelige uddeling af prisen som 'Årets dummeste investor 2009'.Vinderen af prisen blev den krakkede komiker Finn Nørbygaard, der i december sidste år mistede svimlende 437 mio. kr.

LÆS OGSÅ: DE MISTEDE MILLIONER - SÅDAN ER LIVET EFTER FALLITTEN

- Du har da i det mindste fået en business ud af det, spøgte Charlotte Lindholm, direktør for Dansk Aktionærforening og tidligere vært på DR-programmet 'Penge', da hun overrakte prisen til Nørbygaard.

- Ja, jeg er jo ikke dum, svarede Nørbygaard kækt og henviste til sit nye oneman-show 'Fra nu af er det op ad Bagger', der handler om krakket, konen og kronerne.

SE BILLEDERNE: FINN NØRBYGAARD - FRA SQUASH TIL FALLIT

Finn Nørbygaard gav publikum en snas fra sit show til stor moro for salen. Og Nørbygaard gik heller ikke tomhændet fra messen. Værten Charlotte Lindholm påtalte Nørbygaards himmelråbende grådighed og overrakte ham en håndsæbe med henvisning til, at der er trangt ved håndvasken. Samtidig fik komikeren rap over fingrene (og på bagen) med en stållineal for at have overtrådt samtlige aktionærforeningens bud, der bla. messer, at man spreder sine investeringer, ikke investerer for lånte penge og husker på, at banker og rådgivere er sælgere. Aftenen kulminerede i, at Nørbygaard fik en gave fra Eik Bank, en sparebøsse og et gavekort til tre kurser i aktieskolen.

Tja, hvor der handles, der spildes.

LÆS OGSÅ: DE MISTEDE MILLIONER - SÅDAN ER LIVET EFTER FALLITTEN